Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/11-19   -   Pressemeddelelse

Elbek & Vejrup sikrer rekordgode resultater for 8. år i træk



Omsætning og indtjening har aldrig været større i rådgivnings- og it-virksomheden Elbek & Vejrup, der blev kåret til Danmarks bedste arbejdsplads i regnskabsåret 2018/2019.

Elbek & Vejrup, som rådgiver offentlige og private virksomheder om forretningsoptimering baseret på specialiserede it-løsninger, slår også i regnskabsåret 2018/19 sine rekorder for omsætning og indtjening. Regnskabet for året, der offentliggøres i dag, viser en omsætningsfremgang på 7,5 pct. til 181,7 mio. kr., mens overskuddet før skat er øget med 9,6 pct. til 47,4 mio. kr.

Det nye regnskab er det ottende i træk, hvor Elbek & Vejrup kan fremvise vækst på både top- og bundlinje. I den periode er omsætningen øget med 92,5 pct.

”Det er en fornøjelse at kunne aflægge endnu et rekordregnskab, som i bund grund er et vidnesbyrd om, at vi bliver ved med at skabe værdi for vores kunder og stadigt bedre til at drive virksomheden. Det har været endnu et rigtigt godt år, hvor vores medarbejdere igen har leveret fantastiske resultater”, siger Niels Elbek, administrerende direktør for Elbek & Vejrup.

Danmarks bedste og nr. 2 i Europa
Elbek & Vejrup arbejder løbende på at skabe den bedst mulige arbejdsplads for sine medarbejdere og investerer i deres fortsatte uddannelse og udvikling. Virksomheden blev da også kåret til Danmarks bedste arbejdsplads i løbet af året og blev senere kåret som den anden bedste arbejdsplads i Europa.

Ud over medarbejderne fastholder Elbek & Vejrup løbende investeringer i tilpasning og optimering af sin teknologiske platform. Virksomheden tilbyder rådgivning om forretningsoptimering kombineret med teknologisk førende og dybt specialiserede it-systemer til forskellige brancher baseret på en bred vifte af Microsoft-teknologier samt egenudviklede systemer og apps. Man er fortsat Danmarks største forhandler af Microsoft Dynamics 365 Business Central-løsninger takket være stadigt stigende efterspørgsel fra både private og offentlige kunder.

”Det lønner sig i den grad for os at være så fokuserede inden for udvalgte brancher, fordi det giver os en dyb forståelse for vores kunders forretning og dermed for, hvordan vi kan hjælpe med at optimere den. Senest har vi specialiseret os i brancheområdet Professionel Service, som er vidensvirksomheder, der har behov for stram styring af projekter og økonomi. Den filosofi holder vi fast i samtidig med, at vi løbende kigger på nye brancher, hvor vi kan gå ind, meget gerne via opkøb”, siger Niels Elbek.

Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Niels Elbek, Elbek & Vejrup. Telefon: 87 410 761, mobiltelefon: 26 870 761.

Elbek & Vejrup effektiviserer forretningsprocesser, der skaber konkurrencemæssige fordele for deres samarbejdspartnere. Virksomheden yder forretningsrådgivning og udvikler IT-løsninger, som er forankret i et dybt kendskab til specifikke brancher. Elbek & Vejrups løsninger er baseret på Microsoft-teknologi og har 131 medarbejdere fordelt på virksomhedens 6 lokationer. I regnskabsåret 2018/19 havde virksomheden en omsætning på 181,7 mio. kr. og et overskud på 47,4 mio. kr. før skat. Se mere på elbek-vejrup.dk.

Relevant information

Læs mere om elbek & Vejrup her
https://elbek-vejrup.dk/



Pressekontakt

Helle Godt Thygesen
  +45 70 20 20 86

Firma

Elbek & Vejrup A/S
Tangen 6
Aarhus N, Danmark

  70202086
  70202086

elbek-vejrup.dk

Modtag nyheder fra Elbek & Vejrup A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater