24/10-17
-
Pressemeddelelse
Calum skruer op for kommunikationen
Ejendomsudviklingsfirmaet Calum har indgået samarbejde med PR-bureauet BullsEye Communications for at understøtte nye udviklingsprojekter.
Behovet for mere synlighed i markedet og en udvikling af kommunikationen er årsagen til, at ejendomsudviklingsfirmaet Calum nu allierer sig med BullsEye Communications.
- Antallet af byggeopgaver tager til hos os. Vi kan se en klar værdi i, at vi i stigende grad bl.a. arbejder mere aktivt med medierne og styrker omtalen af strategiske forretningsdele. Samarbejdet har allerede skabt omtale af vores projekter i lokale samt erhvervs- og byggemedier. Samtidig har det været vigtigt at finde en samarbejdspartner med nærmere kendskab til bygge- og ejendomsbranchen, siger Jakob Axel Nielsen, adm. direktør hos Calum, der siden 1989 har bygget og renoveret mere end 300.000 kvadratmeter og står bag over 2.000 boliger.
Kendskab til byggebranchen
BullsEye Communications, med cand.scient.pol. og PR-rådgiver Lasse Gammeljord ved roret, har inden for bygge- og ejendomsbranchen løst kommunikationsopgaver for bl.a. NCC, Lindpro, Arkitema Architects, Kant Arkitekter, Signal Arkitekter og hovedentreprenøren Stenklint A/S.
Udover udvikling af pressedelen og eksponeringen på de sociale medier skal bureauet også være med til at forankre et nyt værdisæt i Calums organisation.
Billedtekst:
Calum vil fremover fortælle mere om dets mange udviklingsprojekter, som bl.a. dette her, Bagsværdlund med dets i alt knap 200 boliger, i Bagsværd.
Pressekontakt
Lasse Gammeljord
+45 26 25 10 40