Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/07-18   -   Pressemeddelelse

Dansk spiritus hædret med fire guldmedaljer i New York



Hvad der for et år siden startede med en have fyldt med bær, er nu blevet hædret med dobbelt guldmedalje i USA. Flere danske cocktailbarer bruger allerede de nordjyske frugtlikører.

- Vi købte hus på landet og der var alt for mange bær til vi selv kunne spise dem.

Sådan siger Titte Skotlander Hansen, der står bag det danske likørbrand Queens Of Denmark, der netop er hædret med fire guldmedaljer i konkurrencen FiftyBestLiqueurs, der kårer verdens 50 bedste likører.

Blandt andet er deres økologiske jordbærlikør kåret med dobbelt guldmedalje.

Gode råvarer betaler sig

- Jeg er super stolt over at have vundet dobbelt guldmedalje. Og dybest set er det en meget enkelt opskrift der bare består af økologiske jordbær, rørsukker og alkohol. Alle vil kunne lave den derhjemme, siger Titte.

Også selskabets solbærlikør blev kåret med dobbelt guldmedalje. Derudover blev hyldeblomstlikør og æble&kvædelikør hædret med guldmedaljer. Altså fire ud af de 50 afgivne medaljer gik til danske Queens of Denmark.

Succes hos cocktailbarerne

På cocktailbaren Pustervig i Aarhus bruger man allerede Queens Of Denmarks Økologiske Jordbærlikør.

- Jordbærlikørens sødme, friskhed og frugtighed er interessant for cocktailbartendere, da den nemt kan indgå i et utal af cocktails og så fungerer den ligeledes fantastisk rent i glasset, sammen med mousserende vin eller med tonic, siger Jeppe Wadsholt fra Pustervig, hvis menukort primært består af danske produkter.

Moderne klassikere med dansk likør

Hos etablerede restauranter i Købehavn, som fx. Claus Meyers ALMANAK, tidl. NOMA-kok Christian Puglisis BÆST og spillestedet Hotel Cecil benytter man Queens Of Denmarks likører til at gøre klassiske cocktails nordiske. Fx til en Solbær Negroni og Jordbær Russian.

Queens Of Denmarks Økologiske likører koster kr. 199,- for en flaske med 70 cl og er at finde i 200 vinbutikker landet over.

Relevant information

FiftyBestLiquers
http://www.thefiftybest.com/spirits/best_liqueur/

Queens Of Denmark
http://queensofdenmark.com/


Billeder


Pressekontakt

Titte Skotlander Hansen
Medejer
  40960328
  40960328

Firma

Queens Of Denmark
Damvej 54
Aabybro, Danmark

  40960328
  40960328

queensofdenmark.com

Modtag nyheder fra Queens Of Denmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater