Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/11-17   -   Pressemeddelelse

Årets Tequila og Årets Mezcal er kåret

Tequila.dk har for tredie gang kåret Årets Tequila & Årets Mezcal 2017

Årets Tequila & Mezcal i Danmark 2017
Tequila.dk kårer, i hvad der er ved at blive en tradition, for tredje gang Årets Tequila og Årets Mezcal i Danmark 2017.

Det danske marked for kvalitets-tequila og mezcal er stadig i sin vorden, men udvalget er allligevel stort nok til, at det giver mening at gå på opdagelse i de mange dejlige flasker. Markedet har over de sidste 4-5 år udviklet sig meget og alene i 2017 er der kommet en hel række af nye og spændende produkter ud til agavefolket, som f.eks. en populær tequila som Alebrijes og en mezcal som Ánimas Mezcal.

Årets tequila i Danmark 2017 er Tequila 29
Tequila29 er en 100% agavetequila fra firmaet Casa Xplendor. Det er ikke en klassisk tequila, men derimod en tequila, hvor fokus har været på at ramme en lidt bredere målgruppe. Med sit slanke, moderne og lidt feminine design og silkebløde smag går den efter det unge publikum og også gerne det kvindelige publikum. Tequila 29 kommer i Blanco, Reposado, Extra Anejo og så der minsandten også en version i rosa/pink. Der findes meget tequila, som er dyrere end Tequila 29, men når prisen så alligevel går til Tequila 29 skyldes det den den brede folkelige appel. Det her er en tequila, som er af god kvalitet og med et stort publikum.

Hvad er Tequila29?
Firmaet bag Tequila 29, Casa Xplendor, er et lille familiedrevet firma, som holder fanen højt og bestandigt udvikler nye produkter. Således har de også en serie mezcal og en specialudviklet dressing. Man kan læse mere om firmaet og personerne bag, i det lille interview på TequilaList.com.

Årets mezcal i Danmark 2017 er Scorpion Mezcal
Scorpion Mezcal er lavet af det lille Oaxaca baserede firma Caballeros, og den kommer i tre lagringer Silver, Reposado og Anejo. Navnet Scorpion kommer fra den lille - rigtige - skorpionskal, som ligger i bunden af hver flaske. Skallen er naturligvis uden brod. Scorpion Mezcal er small batch – dvs. hver flaske har batchnummer og flaskenummer.

Hvad er Scorpion Mezcal
Scorpion Mezcal er en succes i Danmark, og selvom flasken, som kommer med en lille kulørt sombrero på flaskehalsen kan virke lidt ”kulørt” i et land med kølige designpræferencer, så er der tale om en virkelig fremragende mezcal. Med sin røgede og sødmefuld smag rammer den et godt og appellerer bredt til mange mennesker, som ellers ville rynke på næsen af den mexicanske festlighed.
Scorpion Mezcals stifter, Douglas French bor og arbejder i Oaxaca i det sydlige Mexico hvorfra rigtigt meget mezcal kommer. Han er en alsidig og meget passioneret mand, som yder en stor indsats for at genoplive og vedlige uddøende plantesorter. Senest har han påbegyndt en nyforædling af gamle røde majssorter fra Oaxaca, med det formål at lave whisky.

Tequila og Mezcal
Tequila og mezcal er beslægtede størrelser. Det er begge spiritusser, som er lavet på basis af agave i Mexico. Både tequila og mezcal har en ”denominacion de origeno” i lighed med eksempelvis Chamapagne. Dvs at produktet skal komme fra et bestemt geografisk område for at være h.h. tequila eller mezcal. Tequila må kun laves på basis af den agavesort som kaldes Blå Agave, mens mezcal må laves af et meget stort antal forskellige agavesorter. Oprindeligt var tequila også blot en agavespiritus, men producenter fra området omkring byen Tequila, fik succes med deres mezcal, som de omtalte som ”mezcal de tequila” – altså mezcal fra Tequila. Efterhånden blev det forkortet til tequila og så var grunden lagt for at søge en international handelsbeskyttelse i form af en ” denominacion de origen”.

Relevant information

Link til interview på TequilaList.com
https://tequilalist.com/tequila29-its-pink-and-its-beautiful.html


Billeder


Pressekontakt

Bjørn Smalbro
  +45 20 96 09 19

Firma

Tequila.dk
Industriparken 23
2750 Valby, Danmark

  +45 20 96 09 19

https://www.tequila.dk/

Modtag nyheder fra Tequila.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater