06/12-17
-
Pressemeddelelse
Ny Industri ”Superlim” på Vej – Dansk Nanoteknologisk Virksomhed modtager International Bevilling
RadiSurf ApS nye banebrydende vedhæftningsteknologi modtager eftertragtet bevilling fra Horizon 2020s forskning og udviklings program, SME Instrument. Kun 10% af alle ansøgere til SME Instrument bevillingen (Small/Medium Enterprises Project) modtager bevilling til nye og innovative projekter.
RadiSurf ApS arbejder med nanoteknologi, der skaber en stærk og tæt binding imellem plastik og hårde materialer som metal, glas og karbon. De skaber et ultra tyndt lag imellem objekter, der fungerer som superlim, bare endnu stærkere og tættere.
SME Instrument giver små og mellemstore virksomheder mulighed for, at deres innovative udviklings idé kan blive en realitet i Europa. Alle typer for nytænkning og innovative idéer har muligheden. Det eneste krav: at øge virksomhedens økonomi.
Bevilling = Udvikling
For et lille firma som RadiSurf ApS er det helt essentielt, at modtage bevilling fra SME Instrument. Det er vigtigt for virksomheden at få støtte til at færdigudvikle deres teknologi, så de i sidste ende står med et færdigt produkt.
”Vores produkt er baseret på ny højteknologisk innovation, og det en meget omkostningskrævende udvikling hen i mod det endelige produkt. SME Instruments bevilling er yderst betydningsfuld for at blive i stand til, at bringe vores nye teknologi ud på markedet” siger direktør Mikkel Kongsfelt.
Den nuværende direktør, Mikkel Kongsfelt, og tre partnere grundlagde RadiSurf ApS i 2015. RadiSurf ApS er baseret på patenteret teknologi udviklet på Århus Universitet. Virksomheden består derudover af tre kemiker, én kemi ingeniør og én Erhvervs-ph.d. studerende.
Visionen for fremtiden
Direktør Mikkel Kongsfelt har en helt klar plan for, hvad første fases bevillingspenge skal gå til. Han forklarer:
”Med SME Instruments fase 1 penge har vi mulighed for at lave en solid arbejdsplan for fremtidig udvikling, og en klar go-to marked strategi og forretningsplan. Det øger vores muligheder for en kommerciel lancering af vores produkter og teknologi fra 2019 og fremadrettet”
RadiSurf ApS er én ud af 119 ansøgere, der har fået godkendt støtte til deres nanoteknologiske projekt. I alt her der været 2130 ansøgere til SME Instrument puljen. SME Instrument går ind under programmet Horizon 2020, der er opererer indenfor forskning og udvikling i Europa.
Relevant information
RadiSurf ApS
https://www.radisurf.com
Industrial Superglue SME Instruments
https://www.radisurf.com/new-industrial-super-glue-company-receives-international-funding/
Pressekontakt
Mikkel Kongsfelt
CEO
+45 31318085
+45 31318085