Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/12-17   -   Pressemeddelelse

Landsdækkende undersøgelse blandt danske unge



Polarskolen glæder sig over at der med ny spørgeskema undersøgelse blandt danske unge, nu kommer dokumentation for vidensniveauet om Grønland og Rigsfællesskabet. Regeringen har med finansloven for 2018 afsat 500.000 kr. til at afdække unges viden i et nyt tiltag.

Polarskolen har gennem de sidste tre år rejst rundt til folkeskoler i hele Danmark. Her har Polarskolens grundlægger Gregers Gjersøe undret sig over elevernes lave vidensniveau om Grønland og grønlændere.
Gregers har fået sin viden om Grønland igennem en række ekspeditioner i Grønland, og er dybt optaget af at danske unge har kendskab til deres egen historie i Rigsfællesskabet, og har en grundlæggende viden og kendskab til det moderne grønlandske samfund.

Gregers Gjersøe udtaler i den forbindelse: ” Det er selvfølgeligt glædeligt at der er behov for Polarskolens undervisning, som netop fokuserer på at øge viden og kendskab til Grønland, Rigsfællesskabet og Arktis, men det er også interessant at spørge hvorfor ved danske skoleelever egentlig så lidt om Rigsfællesskabet og Arktis? Med undersøgelsen får vi dokumenteret vidensniveauet, og det er et godt grundlag at arbejde videre ud fra. ”

Polarskolen er etableret for at øge viden i det danske samfund om Grønland og Rigsfællesskabet. Polarskolen udarbejder undervisningsmateriale og gennemfører interaktive øvelser på folkeskoler i Danmark. Bestyrelsen arbejder frivilligt og der søges fondsmidler til Polarskolens udbredelse.

Gregers udtaler: ”Der er brug for endnu mere undervisning om Grønland igennem folkeskoler, gymnasier og generelt i samfundet. På den måde kan man i langt højere grad formidle viden og forståelse til de kommende generationer. Det vil med tiden skabe forståelse og nuancere viden om grønlændere i Danmark. Det har vi en forpligtigelse til i Danmark, overfor vores unge. ”

Bestyrelsen har længe været optaget af, at flere unge i Danmark kender mere til Grønland. Målet er at der skal sættes ind med målrettet undervisning, lige fra de første skoleår op gennem folkeskolen og i gymnasiet. Den opgave vil Polarskolen meget gerne være med til at løfte.

Billeder


Pressekontakt

Gregers Gjersøe
  41774008
  41774008

Firma

POLARSKOLEN
Englandsvej 61
København S, Danmark

  41774008
  41774008

www.polarskolen.dk

Modtag nyheder fra POLARSKOLEN på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater