Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/02-18   -   Pressemeddelelse

The 7 Elements



18. februar udkommer Bjørn Eriksens 2. symfoni: The 7 Elements. Når Bjørn Eriksen skriver musik, er det med udgangspunkt i det visuelle: billedkunsten! Ofte opstår idéerne af visuelle visioner: en mørk skov, de 4 elementer osv.

18. februar udkommer Bjørn Eriksens 2. symfoni: "The 7 Elements" som en demo version.

Når Bjørn Eriksen skriver musik, er det med udgangspunkt i det visuelle: billedkunsten!
Ofte opstår idéerne af visuelle visioner: en mørk skov, de 4 elementer osv.

The 7 Elements er opstået ud fra idéen om de 4 elementer, ild, vand jord og luft, tilsat 3 ekstra ”elementer”, nemlig tid, rum og evighed. Nu er musik en abstrakt størrelse, og man behøver ikke at forsøge at høre elementerne rase, som i Vivaldis ”De fire årstider”, idéen om elementerne er blot grundlaget for tanken om musikken.

I 6. satsen ”Space”, sammensættes forskellige musikalske genrer, en ”gammel” nordisk folkemelodi, en vals og en børnesang, hørt fra nye musikalske vinkler. Valsen er for eksempel med klare umusikalske vendinger og falske overliggende fraseringer, ikke for at gøre grin med Straus, men for at fortælle at det rum vi skaber omkring os, og i os, er fragmenteret - som Mollys tanker i James Joyce ”Ulysses”.

7. sats, ”Eternity”, er bygget op i repeterende moduler, som gentages med variationer, på samme måde jorden drejer rundt om solen i en cyklus. Intet er det samme når året er gået og en ny cyklus starter.

Bjørn Eriksen har virket som billedkunstner i mere end 40 år, men som komponist kun i 1½ år. Alligevel har han skrevet 2 symfonier, 1 Requiem, 20 værker for varierende instrumenter, 8 korværker, sange og tekster til revy, 25 børnesange, 20 ballader og en børnemusical som opføres i 2019 på Teater Vestvolden med støtte fra Statens Kunstfond. Han har udgivet 1 single og 4 albummer og nu sin 2. symfoni.

Som billedkunstner har han haft en lang karriere. Han har blandt andet udstillet på Kunsthal Charlottenborg, Den Fries udstillingsbygning, Gammel Holtegård, rundt omkring i verden på danske og udenlandske gallerier, kunstmuserer og udstillingshaller, i New York, Berlin, Køln, Amsterdam, Barcelona, London etc. Uddannet på Akademiets Designskole, med lærere som Gunnar Hossy, Karl V. Larsen, Palle Pio, Helge Kühn Nielsen og Gunnar Nielsen. Er optaget i Weilbachs Kunstnerleksikon, og medlem af BKF.

Udover at være vokset op med klassisk musik og maleri, har han modtaget privat undervisning som ungt menneske på Færøerne af Karsten Petersen og Hans Jørgen Remmer.

I København har han modtaget privatundervisning både i sang, guitar, klaver og komposition, ved Isabella Kragerup og Jacob Speake. Hans mentor pt. er komponisten og pianisten Anders Brødsgaard.

Relevant information

SoundCloud
https://soundcloud.com/user-228125463

Bjørn Eriksen hjemmeside
http://www.eriksen.be/min_musik.html

Klicktrack Music Store
https://shop.klicktrack.com/artist/391728


Billeder


Pressekontakt

Bjørn Eriksen
  60702406
  60702406

Firma

Bjørn Eriksen
Blistrupvej 14
2610 Rødovre, Danmark

  60702406
  60702406

eriksen.be

Modtag nyheder fra Bjørn Eriksen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater