12/12-17
-
Pressemeddelelse
Nyt banebrydende dækkensystem
At være hesteejer kan hurtigt blive en bekostelig affære. Især i det danske, svingende vejr, der kræver et utal af dækkener: regn-, overgangs-, vinter- og stalddækken. Det har det danske firma Mink Horse fundet en løsning på. De står nemlig bag produktionen af et nyt all-in-one dækkensystem, der gør dit liv som hesteejer lidt nemmere.
De fleste hesteejere kan genkende besværet, når det kolde vejr sætter ind: først skal hesten have et regndækken på, herefter et overgangsdækken og så vinterdækken. Den ene dag er der koldere end forventet, den anden dag er det varmt igen. Ofte bliver det til en masse hurtige løsninger, hvor et utal af forskellige stald- og regndækkener bliver kombineret. Man kan hurtigt få indkøbt et stort antal dækkener, og det kan blive en dyr affære.
Derfor har Mink Horse udviklet et nyt all-in-one dækkensystem, der både indeholder et regndækken, stalddækken og fleecedækken. De tre dækkener kan kombineres efter behov, og fordi de er i samme serie, er din hest sikret en optimal pasform, der ikke giver gener og slidsår. All-In-One systemet I all-in-one systemet findes de tre dækkener:
Tripple-A Turnout: et åndbart overdækken i 600 denier ribstop. Dækkenet kan bruges alene som regndækken, eller det kan kombineres med de to andre dækkener. Kombination med Liner giver et dækken med 400 g fyld, og kombinationen med Cooler giver i alt 250 g fyld.
Tripple-A Liner: et stalddækken hvor fyldet er varierende. Der er 350g i toppen af dækkenet og 200-100g ned af siderne. Det sikrer et let og håndterbart dækken, imens det samtidig beskytter hestens varmefølsomme områder. Dækkenet er velegnet som stald- eller transportdækken.
Tripple-A duo Cooler: et 220 g fleecetæppe i to lag blødt og antistatisk luksusfleece. Det kan både bruges til skridtdækken, afsvedning eller som underdækken til Tripple-A Turnout.
Alle dækkenerne fås i størrelserne 135-165 cm. De kan købes hver for sig eller som en samlet pakke. Det er også muligt at tilkøbe en 100 g løs hals, der kan sættes fast på stald- eller regndækkenet.
Et nytænkende brand Mink Horse er et nytænkende brand inden for hesteverdenen. Brandet udsprang af frustrationen over, hvor svært det var finde velsiddende og smarte ridebukser. Nu kommer de også på banen med nytænkning inden for hestens udstyr. De gør livet lidt nemmere for den seriøse rytter og er et brand, man bør holde øje med i fremtiden. De skiller sig ud i en branche med utrolig stor konkurrence og møder kundernes krav i en verden med et utal af produkter
Relevant information
Læs mere om dækkensystemet
https://www.minkhorse.com/produkter/14-daekkener/
Pressekontakt
Susan Gylling Andersen
Presseansvarlig
5946 4778