Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/08-18   -   Pressemeddelelse

Samarbejde mellem Arbejdernes Landsbank og Accelerace skal skabe nye fintechstjerner

Som en af landets hurtigstvoksende banker hviler man ikke på laurbærrene. Arbejdernes Landsbank har indgået et samarbejde med Accelerace om at udvælge de bedste fintechstartups for at være på forkant med udviklingen – til gavn for både bank, startups og kunder.

Man kan ikke længere gemme sig for udviklingen. De traditionelle institutioner må enten samarbejde eller bukke under for digitalisering og innovation. Og som danskernes foretrukne bank gennem ni år, tager Arbejdernes Landsbank kampen op.

I et samarbejde med Europas bedste accelerator vil banken finde, udvælge og kommercialisere fintechløsninger til gavn for både bank, borgere og iværksættere.

”Vi tror på, at Accelerace kan hjælpe os med at få en mere struktureret tilgang til fintech, fordi de har fingeren på pulsen og nemmere kan finde det, som vi leder efter som bank. Målet er at finde nogle gode, enkle og innovative løsninger, som vi kan give til vores kunder, eller som vi kan bruge internt, så vi får mere tid til kunderne,” siger Simon Sinding Jørgensen, direktør for strategi og forretningsudvikling i Arbejdernes Landsbank.

Allerede i efteråret 2018 vil Acceleraces venture scouts præsentere banken for de bedste fintech-startups.

”Det, som gør dette samarbejde til noget særligt, er, at vi gennem års erfaring med teknologi og startups kan skabe de rette forbindelser mellem corporates og iværksættere, Vi pitcher kun de allerbedste fintechstartups for Arbejdernes Landsbank, og banken er klar til at samarbjede med dem. De går ikke i defensiven, men går åbent og offensivt til værks i den nye, digitale virkelighed,” siger Anders Handlos Grauslund, Project Manager, Accelerace.

Mindre og mellemstore banker må også åbne op for at følge med

Det kræver dedikation og åbenhed at følge med de digitale tendenser, og derfor stiller Arbejdernes Landsbank sin infrastruktur og eksperter til rådighed. De startups, som bliver nøje udvalgt af Accelerace, får derfor adgang til +250.000 kunder samt specialister og ledende eksperter i banken.

Både Accelerace og Arbejdernes Landsbank er enige om, at samarbejdet skal skabe værdi hele vejen rundt. Derfor får iværksætterne også mulighed for at deltage i proof of concept-tests, som skal lede mod et mere kommercielt samarbejde til gavn for jobskabelse og innovation.

”Man kan ikke længere komme uden om ordet disruption. Heller ikke som lille og mellemstor bank. Men det behøver heldigvis ikke være så højtravende. Digitalisering handler om, at vi bliver bedre til at udnytte de muligheder, der allerede findes og tænke smartere. Det kommer både os og vores kunder til gode,” siger Simon Sinding.

Arbejdernes Landsbank
Arbejdernes Landsbank er den 7. største bank i Danmark og vokser år for år. Banken har ca. 1.100 ansatte og omkring 280.000 kunder. I både 2017 og i 2016 kom der ca. 10.000 kunder flere kunder til banken.
Arbejdernes Landsbank er i 2018 kåret til ”danskernes foretrukne bank” for 9. år i træk i den største uafhængige undersøgelse af danske banker. Banken har 70 filialer fordelt over hele landet.

Accelerace
Accelerace er en af verdens bedste acceleratorer for start-ups. Siden 2008 har Accelerace udvalgt, trænet og investeret i mere end 500 lovende danske og internationale iværksættere og vækstvirksomheder. 88 % af virksomhederne er stadigvæk i markedet i dag. Accelerace har investeret i mere end 69 lovende startups, som har været gennem acceleratorprogrammet. Accelerace har partnerskaber med Maersk, Novo Nordisk, Arla, Foss, NGRi, Business Lolland-Falster, Bang & Olufsen, SE, og Endesa & Enel. Accelerace driver desuden det pan-nordiske life science mentornetværk NOME, Nordic Mentoring Network for Entrepreneurship.

For yderligere information kontakt:
Anders Handlos Grauslund, Project Manager Accelerace, ahg@accelerace.dk, (45) 22 11 48 5

Simon Jørgensen, Direktør for Strategi & Forretningsudvikling, sinding@al-bank.dk, (45) 24 66 00 26


Relevant information

Accelerace
https://www.accelerace.io/

Arbejdernes Landsbank
https://www.al-bank.dk/privat/


Billeder


Pressekontakt

Simone Okkels
Journalist
  26838914

Firma

Accelerace
Fruebjergvej 3
2100 København Ø, Danmark

  29921024
  29921024

www.accelerace.io

Modtag nyheder fra Accelerace på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater