23/01-19
-
Pressemeddelelse
Nykredit og Danske Bank har udvalgt de 8 første startups til ny accelerator
De otte startups, som udgør første kuld af virksomheder, der skal gennem Nordens nye fintech-accelerator er nu blevet udvalgt af Danske Bank, Nykredit, Copenhagen Fintech og Accelerace. Virksomhederne er udvalgt blandt et felt af 135 startups fra hele verden, hvilket sætter streg under Nordens position som førende inden for fintech.
135 fintechvirksomheder fra 35 lande søgte om at komme til København. Alle ønskede de en plads i Nordens første fintech-accelerator, designet specifik til at tiltrække udenlandsk talent til det nordiske fintech-økosystem. Kun otte blev udvalgt.
Virksomhederne skal nu arbejde sammen med partnerne i acceleratoren – Nykredit, Danske Bank, Copenhagen Fintech og Accelerace – gennem et skræddersyet seks måneders forløb, hvor de med mentorer i verdensklasse og corporate samarbejder skal skabe nye løsninger til gavn for både banker, kunder og samfund.
De otte virksomheder er:
Realisti.Co
Realisti.Co er et italiensk startup, som har udviklet en virtual reality service eksklusivt til ejendomsmæglere. Med Realisti.Co kan mæglerne autonomt lave virtuelle ture i hvilken som helst type ejendom. Turene kan uploades på hjemmesider, hvor mæglerne kan redigere i dem og dele dem og på den måde optimere salg og kundetilgang og reducere spildtid.
Realisti.Co er udvalgt til acceleratoren på grund af deres usædvanlige og innovative kombination af software og hardware til skabelse af kundeoplevelser.
SkenarioLabs
SkenarioLabs har udviklet en AI-forstærket webservice, som digitaliserer ejendomsporteføljer og giver ejerne detaljerede og pålidelige prognoser for værdi, rentabilitet, energiforbrug og CO2-udslip. Det gør det nemmere for ejendomsejerne at forstå værdien og potentialet i en investering.
Skenario.Labs har base i Finland og er blevet udvalgt til acceleratoren på grund af deres stærke kobling af analytisk teknologi med et brugervenligt interface til en industri, som ellers ikke er teknologibåret.
Bizbot
Bizbots systemplatform forenkler, automatiserer og centraliserer alle administrative processer i en forretning. Platformen eliminerer behov for papir og samler informationer ét sted, så medarbejderne kan fokusere på at levere den bedste service og ikke på at indhente data. Bizbot har base i Norge.
Bizbot er blevet udvalgt til acceleratoren på grund af deres innovative ideer om effektivisering af administrativt arbejde ved outsourcing til virtuelle teammedlemmer (robotter).
Likvido
Likvido er et dansk inkasso-startup, som har sat fakturering, registrering og bogføring på digital formel, så fakturaopfølgning foregår 100 procent automatisk.
Likvido er udvalgt til acceleratoren på grund af deres muligheder for at revolutionere gældsinddrivning i SME-segmentet.
Noviscient
Noviscient er teknologidrevet investeringsforvaltning med fokus på performance. Startuppet samler små hedgefunds og stratificerer dem sådan, at der kan skabes større afkast med mindre risiko.
Noviscient er blevet udvalgt til acceleratoren på grund af ny og spændende teknologi og forretningsmodel og et særdeles stærkt team. Noviscient er baseret i Singapore, men har en ambition om at anvende platform og teknologi i Danmark og resten af Norden.
Blockimmo
Blockimmo er en schweizisk platform for ejendomshandel baseret på blockchain. Virksomheden gør det muligt at gå med i fælles ejendomsinvesteringer gennem crowd sales for derved at gøre det mere attraktivt og mindre risikofyldt at investere i ejendomme.
Blockimmo er blevet udvalgt til acceleratoren på grund af deres innovative løsning - verdens første - ’tokenization’ af fast ejendom, som også er regulatorisk godkendt i Schweiz. Løsningen demokratiserer adgangen til at investere i fast ejendom.
Manigo
Manigo vil samle alle financiellefinansielle apps i en multivaluta løsning, en international penge- og socialbetalingsplatform med tilhørende Mastercard. Løsningen hjælper brugerne til at spare penge og undgå skjulte gebyrer ved at hjælpe med at bruge den rette valuta, hvorendhvor end du befinder dig. Alle transaktioner bliver monitoreret og analyseret, så brugerne får bedre overblik over deres forbrug med Manigos budget manager-funktion.
Manigo har base i London og er blevet udvalgt til acceleratoren på grund af deres produkters gode match til de services, som udbydes i den danske banksektor i dag.
Authenteq
Authenteq er en automatisk identitetsverifikations- og privatlivsplatform, der gør det muligt for brugerne af appen at verificere deres identitet og oprette egne digitale ID’er, som bliver opbevaret krypteret på blockchain. Authenteq er islandsk og har kontorer i Reykjavik, Berlin, London og Palo Alto.
Authenteq er blevet udvalgt til acceleratoren på grund af deres meget erfarne team af eksperter og en spændende løsning, som potentielt møder behovet hos de etablerede finansielle institutioner.
Fintech-acceleratoren er et delprojekt under alliance-samarbejdet ’Globale FinTech Alliancer for Vækst’. Det kan der læses mere om på https://fintechlab.global/
Kick-off for første batch sker 5. februar på Copenhagen Fintech Lab.
Om Copenhagen Fintech Accelerator:
Målet for Copenhagen Fintech Accelerator er at højne værditilbuddet for fintech-virksomheder for at tiltrække internationalt talent og forene det nordiske økosystem ved at skabe et unikt fintech økosystem med mentorer i verdensklasse og corporate samarbejder, der skal drive innovation og vækst.
Copenhagen Fintech Accelerator står på fire søjler, en accelerator i verdensklasse; stærke, nordiske corporate partnerskaber; en dedikeret seed fond og et unikt kontorfællesskab.
Acceleratoren er baseret på sprint-modellen og løber fra november 2018 til juni 2019, hvor seks startups bliver udvalgt til første batch.
Om Industriens Fond:
Industriens Fond er en privat filantropisk fond. Fondens mission er at fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Det gøres gennem projekter, programmer og forskellige typer af initiativer.
Siden oprettelsen i 1898 har Fonden gennemgået flere fusioner og tilpasninger. I 2009 afhændede Fonden sine kommercielle aktiviteter og blev til Industriens Fond som den kendes i dag.
Fondens aktiver beløber sig til knap 5 milliarder kroner, og hvert år igangsættes nye projekter for op mod 250 millioner kroner.
Læs mere på www.industriensfond.dk.
Om Copenhagen Fintech:
Copenhagen FinTech er en medlemsbaseret non-profit organisation, som arbejder for at skabe et dansk væksteventyr inden for fintech. Organisationen blev stiftet i 2016 og har i dag mere end 150 partnere, sponsorer og medlemmer.
For mere information kontakt Simon Schou, Chief Innovation Officer, Copenhagen FinTech, mobil 24 79 11 28.
Om Accelerace:
Accelerace er en af verdens top 10 seed-acceleratorer og kåret som årets bedste acceleratorprogram i Norden i 2017 af Nordic Startup Awards. Siden 2008 har Accelerace spottet, trænet og investeret i mere end 500 af de mest lovende danske og internationale iværksættere og vækstvirksomheder. Som del af det nationale Scale-Up Denmark initiativ skalerer Accelerace startups inden for teknologi, fødevarer, cleantech, life science og velfærdsinnovationer gennem hjælp fra erfarne serieiværksættere, mentorer, camps og netværk. Acceleratoren har til dags dato investeret mere end 260 millioner DKK i lovende startups, der har været igennem et Accelerace-program, og har indgået corporate partnerskaber med bl.a. Novo Nordisk Fonden, Arla, Maersk, Foss, NRGi, Elia & Enel. Accelerace administrerer også det nordiske NOME (Nordic Mentor Network for Entrepreneurship) mentornetværk for life science-virksomheder. I 2018 rejste Accelerace en investering på 10 millioner DKK fra Vækstfonden, FærchFonden og Symbion.
Læs mere på www.accelerace.io og www.nome.nu
Kontakt Anders Handlos Grauslund på ahg@accelerace.io eller på telefon 22114859
Om Danske Bank:
Danske Bank er en nordisk bank med stærke lokale rødder og tætte forbindelser til resten af verden. I mere end 145 år har vi hjulpet mennesker og virksomheder i Norden med at indfri deres ambitioner. I dag servicerer vi privat- og erhvervskunder samt institutionelle kunder og tilbyder udover bankaktiviteter også livsforsikrings- og pensionsprodukter, realkredit, kapitalforvaltning, ejendomsmæglerservice og leasing.
Vi ønsker at skabe langsigtet værdi for alle vores interessenter – vores kunder, aktionærer og de samfund, vi opererer i – og det er vores vision at blive anerkendt som den mest betroede finansielle partner ved at gøre det let at træffe vigtige økonomiske beslutninger og at bruge banken.
Danske Bank har hovedsæde i København og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.
For mere information gå til danskebank.dk
Om Nykredit:
Nykredit er en af Danmarks førende finanskoncerner med bank og realkredit som de to bærende elementer. Derudover har Nykredit aktiviteter inden for forsikring, leasing, pension og ejendomsmæglervirksomhed. I mere end 165 år har Nykredit hjulpet danske familier med at købe deres drømmehjem og hjulpet danske virksomer med at vokse. Nykredit er skabt af bankens kunder – til bankens kunder. Og som noget særligt er Nykredit overvejende ejet af en forening, der repræsenterer kunderne.
Den nyeste afdeling i Nykredit er Digital Innovation, en enhed som er plantet i krydsfeltet mellem IT, digital og marketing. Her holder det tværfaglige team skarpt øje med de nyeste teknologitrends og samarbejder tæt med Copenhagen FinTech.
For mere information besøg https://design.nykredit.dk/digital-innovation/#vi-arbejder
Relevant information
Copenhagen Fintech Acceleractor
https://www.accelerace.io/fintech/
Pressekontakt
Simone Okkels
Journalist
26838914
Firma
Accelerace
Fruebjergvej 3
2100 København Ø,
Danmark
29921024
29921024
www.accelerace.io