Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/03-19   -   Pressemeddelelse

inQvation investerer millioner i nyt samarbejde med Accelerace: Nu får iværksættere en endnu stærkere stemme



Med indtrædelsen af inQvation i ejerkredsen, styrker Accelerace sin rolle som samlende aktør i det danske startup-økosystem. inQvation og Accelerace vil sammen gentænke, hvordan man i Danmark kan udvikle og hjælpe startups til vækst.

”Med investeringen fra inQvation tilføjer vi endnu en vigtig stemme til ejerkredsen af Accelerace og forfølger den linje, som vi har lagt om at samle så mange af aktørerne i startupøkosystemet som muligt omkring Accelerace til gavn for iværksætterne.”

Sådan siger CEO i Accelerace Peter Torstensen efter inQvation og Accelerace endelig satte pen på papir og underskrev aftalen om det nye samarbejde. Et samarbejde, som skal løfte dansk iværksætteri til nye højder.

”Accelerace er Nordens stærkeste accelerator og også en markant spiller på et europæisk plan. Med dansk oprindelse er det helt unikt, at Accelerace for det første har haft så mange startups igennem sine programmer og for det andet, at de også har skabt så meget erfaring med og viden omkring, hvordan man som startup får den bedste hjælp til at blive en succesfuld virksomhed,” siger CEO i inQvation, Claus Zibrandtsen om investeringen.

Nye initiativer til fordel for danske startups er allerede sat i gang

For ham falder samarbejdet helt naturligt, da inQvation har en ambition om at skabe det bedst tænkelige økosystem for iværksættere og dermed skabe bedre vilkår for startups til at vækste deres virksomhed.

”År efter år har Accelerace-teamet bevist, at den måde, de arbejder med startups og corporates på, har en kæmpe effekt på udviklingen af det danske iværksættermiljø. Bare tænk på at over 80% af de startups, som de har arbejdet med, stadig lever. Det er vildt, og det er ikke noget, man ser mange steder,” siger Claus Zibrandtsen.

Accelerace giver inQvation en direkte stemme i ejerkredsen med målet at blive et endnu større aktiv for startups med vækst og skalering for øje.

”Sammen skal vi gentænke, hvordan vi udvikler startups. Vi har så mange snitflader som afleder aktiviteter hos både Accelerace og inQvation. Vi har allerede set på, hvordan vi kan bruge hinanden og skabe værdi hele vejen rundt – og vi har sat forskellige initiativer i gang, som vi vil gå i luften med i 2019,” siger Claus Zibrandtsen.

Om inQvation
inQvation er et økosystem for iværksættere, som etablerer og udvikler virksomheder med stort udviklings- og vækstpotentiale. Med et team bestående af højt kompetente mennesker går inQvation aktivt ind i startups og bidrager til udviklingen af det enkelte startup, hvad enten det handler om marketing, teknisk udvikling, juridisk assistance eller lignende. inQvation opererer ud fra tre ben; et studio setup, hvor vi udvikler og dyrker startups fra bunden af, et build setup hvor vi investerer aktivt i startups via ressourcer og kapital til stærke founder teams med et stort potentiale, og et hub setup, hvor vi skaber en fysisk platform for de iværksættere, vi arbejder med. inQvation forventer at gå fra 7 investeringer til 15-20 investeringer allerede i 2019 og øge porteføljen til omkring 30-35 i løbet af 3 år. Bag inQvation står familien Zibrandtsen, som tilbage i 2016 solgte livsværket GlobalConnect A/S til den svenske kapitalfond EQT.

Om Accelerace
Med 420 år samlet erfaring, 613 portfolio-virksomheder, hvoraf 88 procent stadig er aktive og 63% har rejst kapital er Accelerace en af verdens top 10 seed-acceleratorer og kåret som årets bedste acceleratorprogram i Norden i 2017 og 2018 af Nordic Startup Awards. Siden 2008 har Accelerace spottet, trænet og investeret i mere end 600 af de mest lovende danske og internationale iværksættere og vækstvirksomheder. Som del af det nationale Scale-Up Denmark initiativ skalerer Accelerace startups inden for teknologi, fødevarer, cleantech, life science, soundtech, fintech og velfærdsinnovationer gennem hjælp fra erfarne serieiværksættere, mentorer, camps og netværk. Acceleratoren har til dags dato investeret mere end 260 millioner DKK i lovende startups og har indgået partnerskaber med bl.a. Novo Nordisk Fonden, Arla, COOP, Nordea, Nykredit, Danske Bank, Bang & Olufsen, Arbejdernes Landsbank, Ørsted og Elia. Accelerace administrerer også det nordiske NOME (Nordic Mentor Network for Entrepreneurship) mentornetværk for life science-virksomheder og er partner i den baltiske accelerator Overkill Ventures. I 2018 rejste Accelerace en investering på 10 millioner DKK fra Vækstfonden, FærchFonden og Symbion.

Relevant information

Accelerace
https://www.accelerace.io/

inQvation
https://inqvation.dk/


Billeder


Pressekontakt

Simone Okkels
Journalist
  26838914

Firma

Accelerace
Fruebjergvej 3
2100 København Ø, Danmark

  29921024
  29921024

www.accelerace.io

Modtag nyheder fra Accelerace på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater