Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/01-18   -   Pressemeddelelse

Ny integration skaber bedre kostpriser igennem hele byggeprojektet

Entreprenører kan nu få overblik over, om de kalkulerede priser passer til byggeprojektet. Via et samarbejde mellem Sigma og CHISA er der skabt en integration, der tager overblikket over byggeprojektet til nye højder

I en tid med højkonjunktur i byggeriet og med stigende omkostninger på materialer og mandskab, drejer det sig ikke længere om bevidstløst at jagte omsætning, men at udvælge og optimere projekter, så de bliver lønsomme og bidrager til at styrke virksomhedens vækst og udvikling.

Derfor er det vigtigt for entreprenørerne at have styr på og overblik over økonomien gennem hele byggeperioden, når man skal leve op til de kalkulerede priser, efter at et projekt er vundet. CHISA Project er en løsning, der gør dette muligt, og med en ny integration med Sigma Estimates kan tilbud og kalkulation nemt kan hentes over, så projektet får en flyvende start. Dermed kan tallene fra kalkulationsprocessen følges i realtid i CHISA, mens byggeprojektet står på.

Best of breed
Sigma Estimates er i dag det mest anvendte professionelle kalkulationssoftware og anvendes især af entreprenører, arkitekter, rådgivere og håndværkere. Med CHISAs byggestyringssystem er det muligt at holde styr på aftaler med underleverandører, holde overblik over økonomi, korrespondancer og kontrakter. Samspillet mellem de to løsninger, der hver for sig betegnes som ”best of breed”, er den eneste samlede løsning på markedet, hvor priserne på det tilbud, der er givet i en udbudsrunde, nu kan følges i realtid.

Dækker et hul i markedet
Integrationerne mellem de to systemer er efterspurgt i markedet. Adm. direktør Magnus Therkildsen fra Sigma oplever en stigende interesse fra deres kunder efter en løsning, hvor priserne fra kalkulationsprocessen automatisk føres over til mange forskellige formål, såsom opfølgning, bestilling, opgavestyring, KS, dokumentation og rapportering.
- Inden for de seneste par år er efterspørgslen vokset. Det skyldes, at byggebranchen er blevet mere og mere digital, hvor man er gået fra at bruge papir og blyant til at bruge software, når et projekt skal føres ud i livet, siger Magnus Therkildsen og tilføjer:
- Samtidig er vores kunder blevet bevidste om, at tallene i vores software med fordel kan overføres i et andet stykke software, så du undgår dobbelt indtastning og fejl, og samtidig har større overblik over byggeprojektet.

Vigtigt redskab til værktøjskassen
John Theisen, der er adm. direktør i CHISA, har selv været entreprenør og oplevede tit, hvor stor en frustration det var at mangle et værktøj, hvor man havde alle korrespondancer samlet og kunne styre hele byggesagen digitalt.
- I et byggeprojekt er det vigtigt både at holde styr på tid, korrespondance med underleverandører og økonomien. CHISA er et vigtigt redskab til dét, da værktøjet hjælper projektlederen til at danne overblik over byggesagen, fortæller John Theisen og tilføjer:
- På baggrund af bedre datagrundlag kan der træffes velovervejede beslutninger rettidigt, samtidig med at processer i virksomheden ensrettes. Mange virksomheder har en nulfejlskultur, som ikke i sig selv er med til at gøre virksomheden bedre. Opfølgningen mellem kalkulation og udførsel er med til at udvikle virksomheden, hvor fejlene i stedet håndteres konstruktivt og kan bruges til at forbedre sine processer og arbejdsgange.

Den samme opfattelse har COO fra Sigma Estimates Thomas Kolenda.
- Opfølgning ude på byggepladsen er en vigtigt opgave og essentielt i byggebranchen, da projektet ikke altid går, som der er kalkuleret. Derfor er det vigtigt at følge op på, om der skal regnes anderledes i næste byggesag. Med koblingen af CHISA og Sigma får entreprenørerne afsæt i hele projektet fra start, så man derved er skarp på alle projektets faser. Og det slår igennem direkte på kundernes bundlinje, siger Thomas Kolenda.

Fakta Sigma
• Sigma Estimates er det mest anvendte professionelle kalkulationssoftware med over 4500 brugere.
• Programmet anvendes mest af entreprenører, arkitekter, rådgivere, håndværkere m.fl.
• Virksomheden blev etableret i 2003 og beskæftiger 23 medarbejdere på hovedkontoret i Roskilde. Derudover har Sigma afdelinger i Aarhus og Chicago i USA.
• Over 25 erhvervsskoler og universiteter underviser eleverne i brugen af Sigma.

Fakta om CHISA
• Systemet er udviklet til virksomheder i byggebranchen og hjælper med styring i byggeprojekter, når det drejer sig om dialog og økonomi.
• Systemet kan bruges i forbindelse med indkøb, udførsel og mangelansvarsfasen, hvor medarbejderne kan holde styr på økonomi, projektændringer og kommunikere ved hjælp af appen.
• Virksomheden får et realtime billede af projekterne, som der kan træffes beslutninger ud fra.
• CHISA har eksisteret siden 2016 og teamet består i dag af 7 medarbejdere. Direktør John Theisen stiftede virksomheden, da han selv har arbejdet som entreprenør og oplevede udfordringer i forbindelse med miskommunikation i byggeprojekter. Derfor etablerede han CHISA, hvor samarbejdspartnere, bygherrer og andre bl.a. kan tilgå et fælles kommunikationsmodul.


Relevant information

CHISA A/S
http://www.chisa.dk

Sigma Estimates
http://www.sigmaestimates.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

CHISA A/S
Fuglebækvej 1D
2770 Kastrup, Danmark

  70 20 01 09

www.chisa.dk

Modtag nyheder fra CHISA A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater