Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden

De stolte nørder hyldes den 31. januar

29-01-18 - Pressemeddelelse
Onsdag den 31. januar 2018 samles over 700 elever, lærere og tilskuere fra hele landet, når landsmesterskaberne i DM i Fagene løber af stablen. Forud for landsmesterskaberne har over 5.800 elever fra hele landet deltaget i de regionale mesterskaber i efteråret.

Seneste billeder


Kontaktpersoner

Henrik Oversø
Politisk Konsulent
  70220633
  22669095
  heo@dmifagene.dk

Virksomhedsprofil

DM i Fagene er danmarksmesterskaberne i skolens fag. Elever fra 7., 8. og 9. årgang kan deltage individuelt i fagene dansk, matematik, biologi og historie, eller i de tværfaglige holdmesterskaber.
Projektets formål er at demonstrere varierede og inspirerende læringsformer, og sætte fokus på fagligheden og den faglige udvikling hos eleverne under overskriften ”De stolte nørder”.
Projektet skal være med til at udvikle læringsmiljøer, hvor det at have lyst til at være dygtig opfattes positivt af eleverne. Eleverne møder opgaver, som er anderledes fra det, de møder i den daglige undervisning. F.eks. skal eleverne i dette års DM i Fagene komme med kreative løsninger på udfordringer fra virksomheder som Dansk Supermarked, Novozymes og Nationalmuseet. Dermed har DM i Fagene både fokus på elevernes interesse for fagene og på koblingen mellem fagene og det omkringliggende samfund.

Fakta om DM i Fagene
- Landmesterskaberne finder sted onsdag den 31. januar kl. 9.15-16.15 på Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

- DM i Fagene drives af Danske Skoleelever sammen med et konsortium bestående af: Aalborg Kommune, Randers Kommune, VIA University College, Professionshøjskolen Metropol, Danmarks Matematiklærerforening, Danmarks Private Skoler, Dansk Erhverv, Dansk Industri, LO, Alinea, Det Danske Spejderkorps, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet.

- DM i Fagene er delvist finansieret af Undervisningsministeriet med 10 millioner kroner i foreløbigt tre år. Herudover bidrager alle konsortiets medlemmer med en egenfinansiering på 100.000 kr. hver.

- Alle opgaverne til DM i Fagene er udviklet af fagprofessionelle og kvalitetssikret af eksterne eksperter.

- De regionale mesterskaber foregår via en online platform på dmifagene.dk. Landsmesterskaberne foregår ved, at eleverne mødes fysisk og dyster i casebaserede opgaver, der er udarbejdet i samarbejde med en række danske virksomheder, heriblandt Dansk Supermarked, Smag på Aarhus, Nationalmuseet, Novozymes og Funday Factory.

- Over 5.800 elever fra 85 kommuner og 373 skoler har deltaget i de regionale mesterskaber.

- Det er andet år DM i Fagene afholdes

Følg os på de sociale medier

Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater