05/09-18
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Digital virksomhed har udviklet nyt miljømærke til hotelbranchen
              
        
            
              Der er stor fokus på miljøvenlige produkter i alle brancher og hotelbranchen er ingen undtagelse. Både gæster og hotellerne selv har fokus på løsninger og produkter der tilgodeser miljøet. Den danske virksomhed DigitalGuest har derfor udviklet et miljømærke, som gør det muligt for hotellerne at vise deres fokus på et mindre papirforbrug. 
        
            DigitalGuest arbejder med at digitalisere hotelbranchen. Nærmere bestemt erstatter virksomheden den gamle hotel værelsesmappe og andre turist magasiner og flyers med en digital gæstebog. I sidste ende er visionen at sænke papirforbruget i hotelbranchen. 
At være miljøvenlig som virksomhed er en ting. Noget andet er at vise det til dine kunder. For at hotellerne kan vise deres gæster at de bruger mindre papir, har DigitalGuest udviklet et nyt miljømærke som hotellerne kan sætte på deres website. Dermed styrker hotellet deres grønne profil, og kan gøre deres besøgende opmærksomme på, at de har fokus på et mindre papirforbrug på hotellet. 
Miljømærket tildeles de hoteller som erstatter den fysiske hotel værelsesmappe med en digital gæstebog, og det har fået navnet "Less Paper Certificate".
Et konkret hotel som har valgt at gøre dette er Manon Les Suites hotel i København, der er en del af Guldsmeden Hotels. 
"Vi har længe ledt efter et alternativ til værelsesmappen, således at vi kunne spare papiret væk på værelset - vi har derfor droppet værelsesmappen og erstattet den med en personlig og digital gæstebog som alle gæster modtager direkte via en sms, når de kommer på hotellet. Vi har i det hele taget stor fokus på bæredygtige løsninger, og det giver derfor god mening at vi nu kan styrke vores profil yderligere med dette miljømærke", siger Claus Strawbridge, der er eCommerce manager hos Guldsmeden Hotels. 
Dette hotel er blot et ud af mange, som har valgt at erstatte den traditionelle trykte værelsesmappe med en digital gæstebog.
"Jeg er glad for at hotellerne føler en stolthed over at benytte de digitale gæstebøger. Idéen til miljømærket kom faktisk fra hotellerne selv, som efterspurgte en måde at vise deres gæster, at de var "gået digitalt", og derfor udviklede vi "Less paper certificate" for at imødekomme netop det ønske", lyder det afslutningsvis fra direktør i DigitalGuest, Christian Markedal
              
        
Relevant information
        
                                  DigitalGuest
                        
http://www.digitalguest.com
            
                                  Guldsmeden Hotels
                        
http://www.guldsmedenhotels.com
            
                                  Less paper certificate
                        
https://digitalguest.com/less-paper-certificate
            
              
      
            
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                                          
              
              Christian Markedal
                              Founder
                                            
  60534616
                                            
  28251016
                          
 
                                    
                          
              Claus Strawbridge
                              E-commerce manager
                                                            21139323
                          
                   
      
      
        
        Firma
        
        DigitalGuest ApS
        Nørre Allé 32, 3. sal
        8000 Aarhus C,
                  Danmark
        
        
                  
  +45 28 25 10 16
                
                  
          
www.digitalguest.com