19/12-18
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
DigitalGuest er nu på hoteller i 5 lande
                    
          
        
      
              Den digitale virksomhed DigitalGuest er godt to år gammel, og i rivende udvikling. Platformen benyttes allerede af en lang række danske hoteller, og nu kan virksomheden også byde velkommen til hoteller i Sverige, Norge, Tyskland og Island (samt på Færøerne).
        
            Der er fart på den danske virksomhed, der har et brændende ønske om en papirløs hotelbranche. Virksomheden har på få år etableret sig i branchen med kunder som Guldsmeden Hotels, Comwell, First Hotels og mange flere. Senest har DigitalGuest fået et hotel i Norge på listen over kunder, og kan derved meddele at platformen benyttes af hoteller i 5 lande. Hotellerne tæller både kædehoteller og uafhængige
hoteller.
"Vi har haft vækst hver eneste måned siden vi startede tilbage i 2016, og specielt i år har vi mærket en markant øget parathed fra hotellernes side, til at tage beslutninger på det digitale område" siger direktør i DigitalGuest, Christian Markedal.
Det handler om tilgængelighed
I løbet af det seneste år, har flere hoteller taget platformen mere aktivt i brug, for at gøre de mest relevante ting let tilgængelige for deres gæster, og bruger platformen aktivt til at kommunikere til gæsterne under opholdet.
Med samarbejder med blandt andre Zaplox, CustomCash, Airluggage og Dinnerbooking, bliver platformen pludselig et stærkt digitalt service værktøj, hvor tilgængelighed for gæsten er nøgleordet.
Det startede med en digital værelsesmappe
DigitalGuest har med sine godt 2 år på bagen, derfor udviklet sig fra blot at være en digital erstatning af den gamle fedtede værelsesmappe, til at være en værdifuld kommunikations og mersalgs-platform til hotelbranchen, hvor hotellerne i høj grad er en del af denne udvikling. 
"Det er helt centralt for os, at vi bygger platformen i tæt samarbejde med hotellerne. De kan stille spørgsmål og have ønsker til funktioner som vi ikke selv har set, da vi ikke har vores daglige gang på hotellerne. Vi forsøger så hele tiden at forme de idéer til funktioner der giver mening i praksis", lyder det afslutningsvis fra Christian Markedal.
Fakta om DigitalGuest
Etableret i 2016
Har 8 medarbejdere
Benyttes af hoteller i 5 lande
En webbaseret løsning, som ikke kræver login eller download
Platformen skræddersyes til hvert enkelt hotel og deres brand
Integrerer på nuværende tidspunkt med følgende PMS systemer:
Picasso, Spectra, Opera, HotSoft, StaynTouch, FrontDesk og Octopus
              
        
Relevant information
        
                                  DigitalGuest er nu på hoteller i 5 lande
                        
http://www.digitalguest.com
            
                                  Derfor valgte Guldsmeden at benytte DigitalGuest
                        
https://digitalguest.com/blog/digitalguest-and-guldsmeden-hotels
            
              
      
            
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                                          
              
              Christian Markedal
                              Founder
                                            
  60534616
                                            
  28251016
                          
 
                   
      
      
        
        Firma
        
        DigitalGuest ApS
        Nørre Allé 32, 3. sal
        8000 Aarhus C,
                  Danmark
        
        
                  
  +45 28 25 10 16
                
                  
          
www.digitalguest.com