02/05-19
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
DigitalGuest indgår aftale med Small Danish Hotels
              
        
            
              DigitalGuest har netop indgået virksomhedens hidtil største aftale med den frivillige hotelkæde Small Danish Hotels, en aftale der skal styrke medlemmernes fokus på digital service og kommunikation. Medlemmerne hos Small Danish Hotels tæller alt lige fra individuelt ejede kroer, hoteller, slotte og herregårde over hele Danmark. 
        
            Aftalen er indgået med den knap 3 år gamle tech-virksomhed DigitalGuest i Aarhus, der arbejder på at skabe bedre digital service samt mindske papirforbruget i hotelbranchen. Noget tyder på at branchen er parat til en grøn og digital omstilling som denne. DigitalGuest kan nemlig meddele om en massiv interesse for deres digitale platform, som allerede benyttes af hoteller i 5 lande.
"Branchen har været i en modningsprocess de seneste par år i forhold til digitalisering, men vi kan tydeligt mærke, at paratheden for digitale tiltag er vokset markant. En aftale som denne er naturligvis også med til at fremme det digitale fokus i branchen, som jeg kun kan glæde mig over." lyder det fra direktør i DigitalGuest, Christian Markedal.
Aftalen sikrer alle 70 medlemshoteller en digital webplatform som effektiviserer kommunikationen med gæsterne før, under og efter opholdet. DigitalGuest leverer en digital gæstebog, som giver hotelgæsten al nødvendig information om hotellet direkte i lommen. En erstatning af den gamle værelsesmappe på hotellet som nu kun er et klik væk på gæstens egen smartphone. Hotellet bidrager på den måde til mindre papirforbrug, kan komme i kontakt med gæsterne med et enkelt klik og sikrer at gæsten har al tilgængeligt på alle tidspunkter under opholdet. 
"I vores digitale kunderejse har vi en ambition om at kommunikere med vores gæster før, under og efter deres forhåbentlige dejlige hoteloplevelse hos et medlem af Small Danish Hotels.
Med sloganet ” Moments of happiness” og altid fokus på det ”gode værtskab” er gæstekommunikation utrolig vigtigt for os. Via dialog har vi en større mulighed for at opfylde gæstens forventninger og behov og gerne lidt til. Det mener vi, at DigitalGuest systemet er perfekt til og samtidigt kan det hjælpe med planlægningen af dagens kontakt med vores gæster og gøre livet lidt lettere for vores hoteller i den travle hverdag." siger direktør for Small Danish Hotels, Jørgen Christensen.
              
        
Relevant information
        
                                  Small Danish Hotels
                        
https://www.smalldanishhotels.dk/
            
                                  DigitalGuest
                        
https://digitalguest.com/
            
              
      
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                                          
              
              Christian Markedal
                              Founder
                                            
  60534616
                                            
  28251016
                          
 
                                    
                          
              Jørgen Christensen
                              Direktør
                                                            +4521674455
                          
                   
      
      
        
        Firma
        
        DigitalGuest ApS
        Nørre Allé 32, 3. sal
        8000 Aarhus C,
                  Danmark
        
        
                  
  +45 28 25 10 16
                
                  
          
www.digitalguest.com