Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/02-18   -   Pressemeddelelse

Dansk firma udvikler unik fartbegrænser



Undgå bøderne og kør mere sikker. E-Cruise DSL er det første produkt på markedet, der via bilens eksisterende kameraer aflæser og forstår vejskilte samt bruger disse data til aktivt at regulere bilens hastighed. Dynamisk hastighedskontrol baseret på ADAS intelligent teknologi og vejskilte har hidtil været forbeholdt de dyreste biler, men nu kan funktionen eftermonteres i eksempelvis en Toyota Yari

Den danske virksomhed Lindgaard Pedersen A/S har udviklet verdens første automatiske fartbegrænser til eftermontering, der benytter bilens kameraer til at læse vejskiltes anvisninger. Produktet, E-Cruise DSL, lanceres nu i hele Europa, i første omgang til Toyota-modeller med Road Sign Assist kamera.

”Vi forestiller os, at forhandlere tilbyder E-Cruise DSL som ekstraudstyr ved nysalg, eller at værksteder kan tilbyde E-Cruise DSL som eftermontering,” siger Lars Kiel Jensen, der er salgs- og marketing direktør hos Lindgaard Pedersen A/S.

Det er første gang, at dynamisk fartbegrænsning markedsføres til eftermontering. Visse nyere og dyre biler leveres med en tilsvarende teknologi eksempelvis Volvo XC90, Ford S-Max og Audi Q5, men med E-Cruise DSL bliver funktionen tilgængelig i alle bilmærker, som har et kamera med skiltegenkendelse monteret. E-Cruise DSL kan eksempelvis monteres i en Toyota Yaris, så den får samme funktion som de dyre biler med originalt udstyr.

”Vi forventer et stort marked for E-Cruise DSL, idet vi tilbyder en løsning baseret på ADAS intelligent teknologi, som hjælper bilister med at overholde hastighedsgrænser. Udover de åbenlyse fordele som at begrænse ulykker og fartbøder har undersøgelser også vist, at dynamisk regulering af køretøjets hastighed kan begrænse brændstofforbruget,” fortæller Lars Kiel Jensen.

I løbet af 2018 vil Lindgaard Pedersen A/S lancere E-Cruise DSL til flere bilmærker, og nye funktioner er på vej som blandt andet adaptiv fartpilot, som sikrer forsvarlig afstand til den forankørende bil.

E-Cruise DSL fungerer også med fartpilot og har en sikkerhedsfunktion, der gør det muligt at afbryde fartbegrænsningen. Prisen monteret hos en forhandler er ca. 3995,00 kr.

Billeder


Pressekontakt

Lars Kiel Jensen
Sales and Marketing Director
  +45 4329 7982
  +45 4329 7982

Firma

Lindgaard / Pedersen A/S
Kogevej 46D
DK-4000 Roskilde , DK

  +45 4344 8811
  +45 4029 0323

http://www.lp.dk

Modtag nyheder fra Lindgaard / Pedersen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater