Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/05-18   -   Pressemeddelelse

Nye figurer af Hans Bunde symboliserer kærlighed og familiebånd



Det startede i 1954 som tre unikke gaver. Udtænkt og udformet af sølvsmeden Hans Bunde. En håndlavet pingvin til hver af sine elskede søstre.

I Pingvinerne kombinerede Hans Bunde kærligheden til sine søstre med fascinationen af de særlige fugle, der blandt andet er kendte for at holde fast i livslange monogame forhold.

I dag, mere end 60 år efter, er to medlemmer af pingvinfamilien endelig klar til at møde verden. Stor og lille står Pingvinerne side om side – som et håndgribeligt billede på familiens ubrydelige bånd.

Alt efter Pingvinens placering - og om den står alene eller i flok - kan de stilrene figurer symbolisere både majestætisk stolthed, familiebånd, venskab og kærlighed. Som med al anden kunst afhænger tolkningen af øjnene, der ser.

Udformet i smukt bøgetræ er hver enkelt pingvin unik. Mens den glansfulde håndmalede bagside minder om blanke pingvinfjer i den skarpe arktiske sol, så er forsiden af fuglen bevaret i det rå, ubehandlede træ. Nøgent afsløres her de unikke linjer i naturmaterialet, der kun bliver smukkere med årene.

DESIGNEREN
Hans Bunde (1919 – 1996) var en kendt dansk sølvsmed. Han blev udlært fra det internationalt anerkendte Cohr Sølv og satte her sit præg på virksomhedens produktlinje - især op gennem 1950’erne, hvor Hans Bunde var hoveddesigner i Cohr Sølv. Designeren er anerkendt for sit arbejde med sølv, hvor han gjorde sig bemærket med sine rene linjer og et grafisk look, der på en gang er blødt og står knivskarpt.

ARCHITECTMADE
Architectmade er specialiseret i produktion og promovering af produkter designet af arkitekter fra 1950’erne og 1960’erne. Fælles for arkitekterne og deres designs er det simple og rene udtryk, hvor form og æstetik spiller en stor rolle. Alle produkter er håndlavede og sælges via førende design- og livsstilsbutikker rundt om i verden.


Relevant information

ARCHITECTMADE
www.architectmade.com


Billeder


Pressekontakt

Maria Tsomanis
  +45 20 30 60 23
  +45 20 30 60 23

Firma

Architectmade
Roholmsvej 10A, 2nd floor
2620 Albertslund, Danmark

  +45 20 30 60 23

www.architectmade.com

Modtag nyheder fra ARCHITECTMADE på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire