13/05-19 - Pressemeddelelse

Arbejdstilsyn skal involvere og motivere

Hvilke felter inden for arbejdsmiljøindsatsen ville I prioritere, hvis I måtte bruge 100 mio. kr.? Med det spørgsmål åbnede Pia Gjelleup ArbejdsmiljøNETs årlige konference, og svaret er langtfra entydigt.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og SF sætter med et nyt forlig, der giver Arbejdstilsynet 460 mio. kroner over de næste fire år, mere fokus på arbejdsmiljø. Den nye aftale tager udgangspunkt i de anbefalinger, regeringens ekspertudvalg for arbejdsmiljø præsenterede i september.

Netop disse anbefalinger og ekspertudvalgets arbejde var omdrejningspunktet, da Pia Gjellerup, formand for udvalget, gæstede ArbejdsmiljøNETs årlige konference. Udvalgets opgave bestod i at få styrket arbejdsmiljøindsatsen. Ikke nogen nem opgave, for på tværs af brancher er behovene meget forskellige, og hvad der er vigtigst det ene sted, forekommer måske helt irrelevant et andet sted.
Derfor spørgsmålet ud over salen – for at skærpe opmærksomheden på de mange nuancer, der skal med i denne debat. Buddene ved bordene om fordeling af 100 mio. kr. på arbejdsmiljøindsatsen var mange og gode og – ikke mindst – forskellige:
- Her ved bordet ville vi sætte penge af til flere tilsyn. Der, hvor tilsynet kommer, er der klart mere fokus på arbejdsmiljøet. Men der skal også afsættes midler til mere rådgivning og forskning, sagde Thomas Hermann, Arbejdsmiljøchef i Coop og næstformand i ArbejdsmiljøNET.

En holdning som der var bred enighed om, og som også ligger i god tråd med ekspertudvalgets fokusområder. Men for udvalget er det også meget afgørende at sikre mest muligt for pengene.
- I den offentlige debat handler det meget om penge, og mere tilsyn er som udgangspunkt en dyr affære. I udvalget arbejder vi derfor ud fra tilgangen: hvordan kan vi indrette tilsynet, så vi får mest muligt ud af pengene. Vi skal ikke bare have mere af det tilsyn, vi har i dag. Det skal effektiviseres, fastslog Pia Gjellerup.

Nemmere regler skabt i fællesskab
Derfor ønsker udvalget en ny form for regelformidling i Arbejdstilsynet, så det bliver markant lettere for arbejdsgivere, ledere og medarbejdere at finde og anvende de relevante regler og det dertilhørende vejledningsmateriale.

Og så er der et andet vigtigt element, som er værd at bide mærke i, nemlig at udvalget vil rykke hele spørgsmålet om arbejdsmiljøindsatser med ind i trepartsforhandlingerne. I det fora ser lovgivere, lønmodtagere og arbejdsgiver hinanden dybt i øjnene og laver forpligtende aftaler. Og skal tallene indenfor både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø forbedres, kræver det fælles fodslag, fælles forståelsesramme og – ikke mindst – skræddersyede tiltag:
- Det er dem, der er tættest på, som skal være med til at sætte mål. Derfor bliver vi også nødt til at tage udgangspunkt i arbejdspladsernes forskellige behov for viden, og vi skal have tilpasset Arbejdstilsynets procedurer, så det bliver lettere for arbejdspladserne at gøre det rigtige, sagde Pia Gjellerup.

Koen er Danmarks farligste dyr
Denne tilgang bliver bakket op af Søren Kryhlmand, som er administrerende direktør i Arbejdstilsynet, og slog meget entydigt fast, at Arbejdstilsynets opgave ikke bare at uddele bøder, men i høj grad også at understøtte virksomheden i deres arbejde med at skabe et godt arbejdsmiljø.

Derfor arbejder Arbejdstilsynet hele tiden på at blive bedre inden for særligt to områder: differentiering og brug af de digitale muligheder. Eller sagt på en anden måde: det afhænger af virksomhedstypen, hvad der bør holdes bedst øje med, og når man skal indrapportere og føre statistik over noget, skal det give mening og kunne gøres hurtigt og enkelt.

- Vi har en ambition om, at arbejdspladsen hele tiden skal være i centrum. Ikke to virksomheder er ens, og vi må derfor også møde dem forskelligt. Så vi har arbejdet på at tilpasse vores tilgang til de enkelte brancher, og målet er, at vi på længere sigt har data til at tilpasse os til den enkelte virksomhed, sagde Søren Kryhlmand.

Et godt eksempel på det er den målrettede indsats, som tilsynet har haft i samarbejde med landbrugssektoren. Ser man på arbejdsmiljø på landet, er koen nemlig Danmarks farligste dyr, selv om den ser både sød og fredelig ud… Faktisk viser tal fra Arbejdstilsynet, at håndtering af kvæg er skyld i 42 pct. af de alvorlige ulykker hos mælkeproducenter.
- Mange flere bymennesker bliver landmænd, og de har ikke den samme forståelse for dyrene. Og det kan ende rigtig galt. Sammen med landbrugsorganisationen udviklede vi derfor en række kampagner og gik i dialog med både landmændene og deres koner. Det viste sig nemlig, at hustruerne er langt bedre til at trænge igennem til landmændene, end vi er, fortalte Søren Kryhlmand med et smil.

Skab mening i øjenhøjde
Ligesom Pia Gjellerup mener Søren Kryhlmand, at der er behov for regelforenkling og lettere processer. I samarbejde med NFA har Arbejdstilsynet derfor udviklet en ny hjemmeside, der skal gøre det lettere for virksomhederne at finde den rette information. Men for at opnå en god effekt, skal man skabe mening i øjenhøjde, og tale ind til lige præcis den virkelig og hverdag, som modtageren befinder sig i:
- Vi bliver nødt til at spille ind i konteksten, så det har relevans for vores modtager. Vi skal hele tiden huske på, at dem, der skal ændre adfærd, ikke er arbejdsmiljønørder ligesom os. Hvis vi giver for mange valg, fører det til handlingslammelse, sagde Søren Kryhlmand og fortsatte:
- Tag f.eks. de 7 kostråd. Hvor mange af os kan huske dem alle sammen? I USA har man ændret praksis og udvalgt ét råd, som der sættes fokus på. Og undersøgelser viser, at borgerne har langt lettere ved at efterleve dette ene råd, fordi der ikke er mange ting, der skal huskes. Det handler om at gøre det enkelt for modtageren.

Tilbage står nu de politiske forhandlinger og det meget afgørende spørgsmål om midler. Men før man når så langt, var det måske værd at overveje idéen om at lade konen føre ordet også i andre brancher…?