Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/09-19   -   Pressemeddelelse

Ny Vice President i FORCE Technology

Thomas Ohm tiltrådte d. 1. september 2019 som Vice President for Product Compliance i FORCE Technology. Området servicerer i særdeleshed den skandinaviske elektronik- og apparatindustri med test, rådgivning og produktgodkendelser og har sin oprindelse fra fusionen med DELTA i 2016.

Thomas Ohm kommer til FORCE Technology fra en stilling som administrerende direktør i LOXAM. Inden da var han i mere end 10 år administrerende direktør i KONE A/S. Thomas har desuden haft markante ledelsesroller i TDC Solutions, Invensys APV, GN NetTest A/S og Hewlett-Packard A/S.

”Med Thomas i spidsen for vores Product Compliance team og faciliteter styrker vi yderligere vores indsats for, at særligt den danske industri kan fastholde en konkurrencedygtig og højteknologisk udvikling og produktion i Danmark”, fortæller Juan Farré, CTO i FORCE Technology om valget af Thomas Ohm.

”Hvert år betror mere end 9.000 virksomheder os deres produkter, materialer eller strukturer igennem f.eks. prøvning eller avancerede analyser. Vores uvildige rolle stiller os i både en ydmyg men også unik position til sammen med industrien at præge fremtiden imod yderligere brug af ny teknologi, der samtidigt er sikkert og veltestet og giver danske kvalitetsprodukter”, fortsætter Juan Farré med tanke på, at dansk industri i endnu højere grad har brug for at accelerere indsatsen inden for bl.a. kunstig intelligens.

Thomas Ohm glæder sig til den nye udfordring: ”Jeg glæder mig til at fortsætte den meget positive udvikling, som Product Compliance har været inde i. Vi spiller en vigtig rolle for blandt andet danske elektronik- og apparatudviklere, som kan komme til uvildig rådgivning hos medarbejdere med dybe faglige kompetencer og til test i faciliteter, der er afgørende for at kunne opnå en teknisk dokumentation og godkendelse. Den position indeholder et endnu større potentiale, som jeg i dialog med kunder og partnere ønsker at forløse”.

FORCE Technology åbnede 27. august et helt nyt laboratorium for Product Compliance i Århus 27. august. Det nye laboratorium indeholder en række testfaciliteter til prøvning af de klimatiske og miljømæssige påvirkninger på elektronikprodukter og deraf sikre deres pålidelighed og kvalitet.


Yderligere information:
FORCE Technology – Thomas Bech Hansen, Vice President Kommunikation og Marketing – tlf.: 5129 3222

Om FORCE Technology
FORCE Technology er en førende international teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed. Vi rådgiver og servicerer blandt andre energi- og miljøsektoren, olie- og gasindustrien, elektronik-, medicinal- og fødevareindustrien, den maritime industri og den offentlige sektor. Med mere end 1.300 medarbejdere fordelt på mere end 30 kontorer i 7 lande hjælper vi vores kunder igennem specialistrådgivning og kurser, laboratorieydelser og prøvning, on-site inspektion og måling samt unikke komponenter og produkter.
FORCE Technology er Godkendt Teknologisk Servicevirksomhed. www.forcetechnology.com


Relevant information

Læs mere om FORCE Technology
https://forcetechnology.com/da


Billeder


Pressekontakt

Thomas Bech Hansen
Vice President
  +45 43 25 00 00

Firma

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby , Danmark

  +45 43 25 00 00

http://www.forcetechnology.com

Modtag nyheder fra FORCE Technology på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater