Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/01-20   -   Pressemeddelelse

FORCE Technology åbner Nordens største anlæg til 3D-metalprint



FORCE Technology åbner 27. februar 2020 et unikt anlæg til storskala 3D-metalprint. Produktionsanlægget er en udbygning af FORCE Technologys eksisterende faciliteter på Lindø og vil skabe et unikt miljø for danske virksomheder og videninstitutioner, der ønsker at printe og reproducere store metalemner.

Danske virksomheder har de seneste år taget 3D-print til sig. I starten printede man mindre dele i plast, dernæst i metal – og nu efterspørger virksomheder at have mulighed for at printe, producere og få kvalitetskontrolleret emner i storskala under hensyntagen til omkostninger og ressourceforbrug.

”FORCE Technology har på baggrund af 30 års materialeerfaring specialiseret sig i additive manufacturing via 3D laser cladding af metaller, hvor metal påføres lagvis”, fortæller afdelingschef Peter Tommy Nielsen i FORCE Technology. ”Laserteknologien i vores nye center giver industrien mulighed for at integrere additive manufacturing i deres produktionssystemer og i fremstilling af komponenter i storskala fremfor i centimeter-skala”.

Danske virksomheder er stærkt afhængigt af avancerede faciliteter for at opretholde en konkurrencedygtig og grøn produktion i Danmark. Som GTS-institut har FORCE Technology fokus på at udbygge en teknologisk infrastruktur, hvor danske virksomheder og videninstitutioner kan mødes om at gøre Danmark internationalt konkurrencedygtigt baseret på unikke styrkepositioner. Miljøet på Lindø er særligt velegnet hertil.

”FORCE Technology tilføjer muligheden for metal 3D-printing af store komponenter til en eksisterende bred palette af Additive Manufacturing i Danmark. Dette er meget attraktivt for Haldor Topsøe A/S, da det forøger vores muligheder for hurtig fremstilling af høj kvalitets komponenter med specifikke geometrier” udtaler Maria José Landeira Østergård, Senior Manager, Haldor Topsøe.

Hos Terma glæder man sig også til, at Danmark får nye avancerede faciliteter inden for additive manufacturing: ”Med den nye facilitet til storskala 3D print sættes fremtidens teknologi i højsædet og set fra vores stol har det udelukkende gunstige konsekvenser – ikke mindst med placeringen på Lindø, hvor der skabes synergi med andre faciliteter”, fortæller Phillippe Lovejoy-Courrier, Senior Specialist, Terma.

”Vi kommer til at give dansk industri mulighed for at arbejde med langt større produktionshastighed, meget små serier på få styk, kombination af forskellige materialer og egenskaber samtidigt med, at vi har alle facetter indenfor kvalitetssikring med”, fremhæver Peter Tommy Nielsen og afslutter: ”Hele området for re-manufacturing er særligt relevant i forhold til den grønne omstilling i industrien. Vi kan minimere spild og produkternes carbon footprint samtidig med, at vi forbedrer økonomien betragteligt”.

Åbningen finder sted 27. februar kl. 10:00 på Lindø, Sandblæservejen 4, 5330 Munkebo. På dagen vil der være åbningstaler og demonstration af de nye faciliteter. Der er åbent for tilmelding.


Yderligere information:
FORCE Technology – Thomas Bech Hansen, Vice President Kommunikation og Marketing – tlf.: 5129 3222

Om FORCE Technology
FORCE Technology er en førende international teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed. Vi rådgiver og servicerer blandt andre energi- og miljøsektoren, olie- og gasindustrien, elektronik-, medicinal- og fødevareindustrien, den maritime industri og den offentlige sektor. Med mere end 1.300 medarbejdere fordelt på mere end 30 kontorer i 7 lande hjælper vi vores kunder igennem specialistrådgivning og kurser, laboratorieydelser og prøvning, on-site inspektion og måling samt unikke komponenter og produkter.
FORCE Technology er Godkendt Teknologisk Servicevirksomhed. www.forcetechnology.com


Relevant information

Storskala 3D-print facilitet
https://forcetechnology.com/da/alle-faciliteter/stor-skala-3d-print-facilitet

Tilmelding til åbning
https://forcetechnology.com/da/arrangementer/2020/storskala-3d-print


Billeder


Pressekontakt

Thomas Bech Hansen
Vice President
  +45 43 25 00 00

Firma

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby , Danmark

  +45 43 25 00 00

http://www.forcetechnology.com

Modtag nyheder fra FORCE Technology på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater