08/06-18
-
Pressemeddelelse
JEVI vil fordoble omsætningen over de næste fem år
JEVI har været gennem en periode med drøje økonomiske hug, men et strategisk skifte og ben-hård omkostningsstyring har ført virksomheden tilbage på ret kurs. Nu er virksomheden klar med ny direktør og en ambitiøs vækststrategi og ser meget lyst på fremtiden.
”Min opgave bliver at sætte retning for fortsat vækst i JEVI – strategien ligger klar, og det samme gør ambitionerne. Forretningen skal vokse, så vi om fem år har fordoblet omsætningen,” siger Tommy Christensen, der netop er tiltrådt som direktør i virksomheden.
JEVI er en af Europas førende leverandører af varmetekniske løsninger til det danske og de globale markeder. Virksomheden har kunder i en række industrier lige fra den lokale pølsemand i Danmark til store globale OEM’er.
”Vi har en god forretning i Danmark med mange trofaste kunder, som køber vores varmeprodukter, og det er meget vigtigt for os fortsat at fokusere på vækst herhjemme. Lige nu går det meget stærkt hos os, og vi ved, at der er lidt udfordringer med leveringstider og support af kunder. Vi gør, hvad vi kan og ansætter op til fem folk om måneden for at kunne følge med,” siger Tommy Christensen.
Fra magre år til vækst
Hastigheden hos JEVI er vendt i løbet af 2018, hvor virksomheden kom fra et par magre år i 2016-2017. Olie-prisernes store fald gjorde indhug i ordrebogen og betød, at der måttes sadles om i virksomheden.
”Vi var nødt til at reducere medarbejderstaben for at holde omkostningerne nede, og samtidig har vi udvidet vores strategiske fokus lidt og er gået mod nye industrier. Det har krævet benhårdt arbejde i hele organisationen, og nu kan vi se, at tiltagene har virket,” siger Thomas Heilbuth, salgs- og markedschef i JEVI, der har været med til at lede virksomheden gennem perioden.
Ingen røde tal
Det er især vindindustrien, som JEVI har rettet blikket mod. Her har virksomheden brugt erfaringer fra olie- og gasindustrien til at udvikle nye produkter, som matcher kunderne i vind. Derudover spiller JEVIs hollandske datterselskab en væsentlig rolle.
”Vores datterselskab Sinus JEVI i Holland har fortsat en stærk position i olie- og gasindustrien, hvor de sælger produkter, der supplerer vores produktportefølje. Kombineret med vind, hvor vi har fået hul igennem til fornuf-tige muligheder, og en målrettet indsats over for vores danske kunder har det betydet, at vi ikke på noget tids-punkt har haft røde tal på bundlinjen,” siger Thomas Heilbuth.
Opkøb skal bidrage til vækst
Netop det hollandske datterselskab og muligvis andre nye opkøb spiller en vigtig rolle i JEVIs vækststrategi, forklarer direktør Tommy Christensen:
”Køb kan være en mulighed i forhold til at indfri vores mål om øget omsætning. Det kan være virksomheder, som supplerer JEVIs produktportefølje yderligere i form af eksempelvis koblingsbokse, software eller styrings-bokse. Dertil kommer, at vi på lidt længere sigt vil vækste på eksportdelen og gå ind på flere europæiske markeder.”
Fakta om JEVI
• JEVI er en af Europas førende leverandører af eltekniske varmeløsninger til de globale markeder.
• JEVI har hovedkontor i Vejle, hvorfra virksomheden varetager alle opgaver fra udvikling og design til produktion og test.
• JEVI har et hollandsk datterselskab, Sinus JEVI, og er en del af den svenske koncern NIBE, som har en række danske datterselskaber.
Fototekst
Tommy Christensen er netop tiltrådt som direktør i JEVI, der har store ambitioner om vækst.
Relevant information
For mere information:
http://www.jevi.dk
Pressekontakt
Tommy Christensen
Direktør i JEVI
40 90 27 19
Thomas Heilbuth
Salgs- og markedschef i JEVI
51 35 44 19
Firma
Danish Export Association
Lysbrohøjen 24
Silkeborg,
Danmark
60208559
60208559
www.dk-export.dk