Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/06-18   -   Pressemeddelelse

Vogneftersynet hos Mini Trans er nu en festdag, som mange ser frem til



Det årlige vogneftersyn hos Mini Trans har gennem årene forvandlet sig til en festdag og et socialt arrangement. Men sådan har begivenheden ikke altid taget sig ud.

Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, da de iøjnefaldende, orange vogne så småt begynder at trille ind på Nyscans matrikel i Hvidovre. Eftermiddagen er sat af til det årlige vogneftersyn, der ikke blot er en detaljeret gennemgang af hele flåden, men også en understregning af, at Mini Trans til stadighed lever op til de høje standarder, som transportvirksomheden repræsenterer.

Den, der har skoen på, ved bedst, hvor den trykker
Det er internt udvalgte vognmænd, som den garvede Per Dehn, der står for kontrollen af kollegaernes vogne. ”Det jeg tjekker ved bilen, er helheden...Jeg tjekker også, om den har det lovpligtige udstyr,” forklarer Per Dehn, der har arbejdet hos Mini Trans i 20 år. Ensartethed udadtil er en vigtig faktor, men tjeklisten inkluderer også en gennemgang af diverse tilladelser, beviser, attester, certifikater og forsikringspapirer. Hertil kommer, at der gennem årene er sket en transformation i kvalitetssikringen, der cementerer Mini Trans’ grønne profil. Således kontrolleres dæktrykket ikke kun af sikkerhedsmæssige årsager, men også med en miljømæssig bagtanke.

Kurrer på tråden
En intern kvalitetssikring sætter imidlertid meget på spil for flådemandskabet. ”Ha’ lidt selvjustits,” er Per Dehns bedste råd til vognmænd og chauffører, der ikke vil komme i klemme. Men at få sat sin bil under lup har tidligere været et ømt punkt, der har udfordret den gode stemning vognmændene imellem. Af samme grund er eftersynets lokation ikke længere uvæsentlig. ”Vi har for år tilbage udført vogneftersynet på vores egen adresse, det gav lidt rumsteren, og der var flere vognmænd, der ytrede deres utilfredshed,” fortæller direktør, Michael Kastaniegaard og fortsætter: ”Nu kommer de ud et sted, hvor de også er gæster, og der er lidt mere festdag over det. Så bliver dårlige nyheder, som det jo vil være, hvis man skal hjem og bruge lidt penge på sin bil, taget meget pænere imod”.

En stor dag for korpsånden
I år har Nyscan, der reparerer, servicerer og sælger biler, inviteret Mini Trans til at låne deres faciliteter. ”Der er mange Mini Trans-vognmænd, der kører IVECO Daily, og det er vi jo selvfølgelig enormt glade for,” smiler adm. direktør i Nyscan-koncernen, Christian Barsøe, der i dagens anledning sørger for både pølsevogn og kolde sodavand. Stemningen er uformel, og vogneftersynet er i høj grad blevet et socialt arrangement, som mange ser frem til. ”Det er en anledning til, at man som medarbejder i Mini Trans kan knytte tættere bånd til sine kollegaer og fortælle røverhistorier,” lyder det fra Michael Kastaniegaard, der glæder sig over, at de hyggelige omstændigheder også medfører større tolerance overfor eventuelle anmærkninger.

På denne festlige sommerdag kan Mini Trans' medarbejdere med stolthed fejre, at det, igen i år, er svært at sætte en finger på den imponerende flåde af orange køretøjer.


Relevant information

Besøg Mini Trans' hjemmeside her:
http://www.minitrans.sk


Pressekontakt


Firma

Transportvirksomhed
Produktionsvej 28
2600 Glostrup, Danmark

  42 42 42 42

http://minitrans.dk/forside.aspx

Modtag nyheder fra Mini Trans A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater