Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/06-18   -   Pressemeddelelse

Prisen for email og beskeder: Du har kun 1 time at være produktiv i



Pling. Hov, en ny mail? Hvad mon det var? Lyder det som en velkendt situation? Det er ikke så underligt, for en undersøgelse viser, at den gennemsnitlige kontorarbejder brugte omkring 40% af sin arbejdsdag på at multitaske, og sprang mellem opgaver som at læse mails, arbejde “koncentreret” på en opgave, lige sende en besked på Facebook og ellers holde et øje på mobiltelefonen.


40% af din tid går med multitasking
Selvom der findes en del personer, der hævder at multitasking er godt, og en særlig egenskab, som kun er for de få udvalgte (vi ved jo alle, hvem jeg mener) – Så er multitasking en dræber for din effektivitet. For multitasking findes ikke – Du kan ikke arbejde på to opgaver ad gangen – Du kan kun arbejde på én, for derefter at afbryde, og arbejde på en anden. Når vi “multitasker”, zapper vores hjerne mellem forskellige opgaver, og vi kommer ikke i den dér fokus der gør, at vi kan køre på med en opgave.

Email og beskeder er en af de største årsager til at vi afbryder en opgave.

Vi holder gladeligt vores email, Messenger, telefonen og Slack på aktiv med lyd og det hele – Men du mulitasker når du gør det. Det er den form for mulitasking, der gør os mest sårbar for afbrydelser og forstyrrelser. Det svarer lidt til, at din buschauffør sidder og læser avis, mens han kører bussen – Det ville de fleste af os nok ikke bryde os om.

I et studie af Thomas W. Jackson fra Loughborough Universitet, fandt man, at den gennemsnitlige tid fra modtagelse af en email, til den blev åbnet var 6 sekunder(!)

Et andet studie viste, at det tog 64 sekunder at vende tilbage til den oprindelige opgave efter modtagelse af en email – og hvis emailen betød at man skulle foretage sig noget udenfor sin mailklient, tog det 9 minutter, før man var tilbage på den opgave man blev forstyrret i.

Du har kun 1,2 time om dagen uden afbrydelser
I undersøgelsen fra Rescuetime, som blev baseret på anonymiseret data fra 50.000 brugere (blandt andet mig), viste det sig, at den gennemsnitlige bruger kun havde 1 time og 12 minutter om dagen, hvor de ikke blev afbrudt af forstyrrelser som email, Facebook messenger, Slack og andre kommunikationsredskaber.

Relevant information

Læs undersøgelsen
https://omfi.dk/prisen-for-email-og-beskeder-du-har-kun-1-time-at-vaere-produktiv-i/


Pressekontakt

Per Allerup
Direktør
  30283393

Firma

OMFI
Silovej 8, 8
Frederikshavn, Danmark

  30283393

https://omfi.dk

Modtag nyheder fra Omfi.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire