Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/03-19   -   Pressemeddelelse

Dansk vodka indtager det italienske gourmetmarked



Den danske producent med en kreativ forretningskvinde bag har med den stilsikre og kvalitetsbevidste vodka nu indtaget det italienske marked

Design og kvalitet. Det er nøgleord, som beskriver danske Mama Vodka. Vodkaen er nemlig allerede blevet serveret til modeuger i Milano, Berlin, Madrid og København. Nu vil den ambitiøse kvinde bag Pauline Birch give italienerne smagen af den danske gourmetoplevelse. Mama Vodka indtager nemlig det italienske marked for at kunne berige bargæster med cocktails og sjusser, hvor der er kælet for indhold og udseende.

- Det giver god mening for os at give italienerne en del af det danske kvalitetsprodukt. Vi har produceret Mama Vodka 100 pct. på rug og destilleret spiritussen fem gange. Det er med til at give karakter og note til smagen. Destillationsprocessen sikrer samtidig, at produktet er rent og dermed med udsøgt smag, fortæller direktør Pauline Birch.
Senest har Mama Vodka haft fornøjelsen af at blive nydt ved en fernisering i den ikoniske og historiske bygning i København, Rundetårn, hvor et medlem af kongefamilien netop har fernisering på sin fotoudstilling.

Design afspejler indholdet
Den gode smag og æstetiske design af Mama Vodka har været grunden til, at flere internationale hotelkæder har valgt flasken til deres minibar på hotelværelserne. Flasken er nemlig stilren, så den fremstår med samme kvalitet, som indholdet har. Samtidig er den lavet efter skandinavisk rent og klassisk design.

- Jeg udvælger nøje, hvordan produkterne skal se ud, og hvilke ingredienser flasken skal indeholde. Vi går ikke på kompromis med kvalitet, da det er vores høje ambition, som skal afspejle Mama Vodka, lyder det fra Pauline Birch.
Familieejet virksomhed med stærke bånd
Pauline Birch startede produktionen af Mama Vodka sammen med sin bror Peter Birch. Idéen til navnet fik de, fordi de har et stærkt bagland i form af deres mor. Mama Vodka er vokset organisk, siden virksomheden blev etableret, og virksomhedens spiritus serveres i dag på hippe barer, restauranter samt sælges i stormagasiner i hele Europa.

- Vores mor har altid været der for os, og flasken er et symbol på hendes store plads i vores liv og dermed en hyldes. Det har altid været nærliggende for os at kalde flasken det, som vi har allermest kært, siger Pauline Birch.
Økologisk lillebror
Udover Mama Vodka har Pauline Birch også udviklet en lillebror – nemlig Machaby Gin, som hun netop har fundet inspiration til fra sine rejser i Italien.

- Machaby Gin er destilleret i Aosta Valley i Italien. Her har vi nøje udvalgt ingredienserne, så den er endt med at smage af noter af enebær, koriander og merian, som bliver afrundet af krydderier og fritvoksende urter fra Machaby bjerget, siger Pauline Birch.

FAKTA
• Mama Vodka er en familieejet virksomhed. Drivkraften for virksomheden er at udvikle et højt kvalitetsprodukt i en cool flaske holdt i et skandinavisk, rent og klassisk design.
• Navnet kom til, fordi ’mor altid er der’ for søskendeparret bag Mama Vodka, Pauline og Peter Birch.
• De har netop tappet de nye ginflasker i Aosta Vally i Italien.
• Mama Vodka serveres på hippe barer og restauranter i hele Europa samt sælges i stormagasiner og special forretninger.
• Mama Vodka har vundet fire guldmedaljer bl.a. i New York World Spirits Competition.
• Den er produceret af 100 % rug og destilleret fem gange. Rugen giver karakter og note til smagen - destillationsprocessen sikrer et helt rent produkt af højeste kvalitet.
• Machaby Gin er en klassisk, økologisk gin destilleret ved foden af historiske Machaby i Aosta Vally, Italien.

Billeder


Pressekontakt

Pauline Birch
Direktør
  24 48 42 76

Firma

Mama Vodka A/S
Langebjergvænget 13
4000 Roskilde, Danmark

  24 48 42 76

www.mamavodka.com

Modtag nyheder fra Mama Vodka A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire