Tekst: |
Next House er tegnet af Kim Utzon Arkitekter A/S, der som husarkitekt for Arp-Hansen har omdannet det tidligere Falck-hovedkontor til et moderne og ikonisk hostel primært målrettet det unge segment. Alt er udført med sans for detaljen og med fokus på funktionalitet og sikkerhed. Arpe & Kjeldsholm A/S har været totalentreprenør, mens den danske virksomhed Aluflam A/S har leveret messingplader til facaden samt brandsikre døre og vinduer ud- og indvendigt samt skillevægge med hærdet glas i den indendørs arena, der er etableret i kælderen af det topmoderne hostel. |