Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/10-18   -   Pressemeddelelse

Fra baggård i Roskilde til skyskrabere i New York og Dubai



Aluflam er den danske familie- og iværksætterhistorie om en god idé, der startede i en baggård, og som gennem hårdt arbejde, drømme og visioner har åbnet dørene til et internationalt marked og skabt flere hundrede arbejdspladser

Gå en tur i København, New York eller Dubai. Alle steder støder man på ikoniske bygninger, som danske Aluflam har sat et markant aftryk på. Det gælder bl.a. tårnet på Knippelsbro og Tivoli hotel i København, Chrysler-bygningen i New York og World Trade Center i Dubai.

Siger man Aluflam, siger man også automatisk brandsikrede døre, vinduer og facader i glas og aluminium.
Den familieejede virksomhed, som i dag drives af den nuværende ejer og adm. direktør Peter Birck, startede i beskedne lokaler i en baggård i Roskilde. Herfra har virksomheden udviklet sig til en international succes. Det er sket i takt med, at efterspørgslen på virksomhedens unikke, minimalistiske, brandsikrede aluminiumsløsninger og facadesystemer, nærmest er steget de seneste år.
- Da vi startede med at producere vores døre og vinduer for 30 år siden, boede vi i meget kolde og ydmyge lokaler på 300 m2, i en baggård bag den gamle Købmandsgård på Ringstedgade i Roskilde. Vi var min mor og jeg samt fire montører, som alle arbejdede i produktionen, fortæller Peter Birck, der er adm. direktør i Aluflam.

Tæt samarbejde med anerkendte aktører
I dag er den familieejede virksomhed vokset betydeligt og for længst flyttet ud af de trange baggårdslokaler i hjertet af Roskilde. Virksomheden er nu oppe på over 200 medarbejdere og råder over flere end 25.000 m2 produktionslokaler i både Danmark, USA, Polen og Litauen. Samtidig har Aluflam et tæt samarbejde med en række kendte arkitekter, entreprenører og bygherrer på store danske og internationale opgaver helt fra projekteringsfasen til levering og montering.
- Når jeg i dag går og tænker over de mange opgaver og projekter, vi har udført og været involveret i, så kniber jeg mig selv i armen over den udvikling, Aluflam har været igennem, siger Peter Birck og fortsætter:
- Når jeg fx går en tur over Knippelsbro i København og kigger op på broens ikoniske tårn, hvor facaderne stadig er beklædt med den kuldebros isolering og de bøjede termoglas med sidehængt bøjet opluk, som vi specialdesignede for 30 år siden i forbindelse med den nænsomme renovering af tårnet, bliver jeg både stolt og glad over, at vores løsning stadig holder – efter 30 års slid fra vind og vejr.

Nytænkning afgørende for markedspositionen
Nytænkning og forbedring har gennem alle årene været en afgørende faktor for Aluflams positive markedsudvikling, der via eksperimenter med nye materialer og nye sammensætninger skaber innovative og specialtilpassede løsninger til sygehuse, skoler, plejehjem, museer, offentlige byggerier, hoteller og kontorbygninger i hele verden.
- Vi lever af at skabe relevante og værdiskabende løsninger for vores kunder. Derfor skal vi hele tiden systematisk og strategisk eksperimentere og evaluere med materialer og idéer til nye sammensætninger, hvis vi vil fastholde og udbygge positionen i markedet, lyder det fra Peter Birck, der samtidig understreger vigtigheden af at være kreative og nytænkende for at udvikle løsninger, der både imødekommer de brandtekniske krav men også imødekommer kundernes ønsker til kvalitet og design.

Relevant information

Aluflam A/S
www.aluflam.dk


Billeder


Pressekontakt

Peter Birck
Adm. direktør
  40732869

Firma

Aluflam A/S
Langbjergvænget 13-15
4000 Roskilde, Danmark

  +45 46 75 06 11

http://aluflam.dk

Modtag nyheder fra Aluflam A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire