07/08-18
-
Pressemeddelelse
Manden, der ville sælge snerydning om sommeren
Der er meget få mennesker, der ikke laver andet end at tænke på snerydning 365 dage om året. Det er dog virkeligheden for Christoffer Gade, adm. direktør i Snevagten A/S. Gades passion for snerydning har givet genlyd i hele branchen. I 2017 lavede han den første videoblog om snerydning, hvor man følger hans dagligdag som direktør i Snevagten A/S. Og 2018 blev året, hvor Gade udgav en håndbog.
Glatførebekæmpelse har ikke altid den højeste prioritet hos virksomheder, men snerydning og saltning er to vigtige ingredienser i virksomheders håndtering af deres arealer i vinterperioden.
Christoffer Gade har gjort det til sin mission at hjælpe virksomheder med at have gangbare og sikre arealer om vinteren, så medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder nemt og bekvemt kan komme til og fra de bygninger, Gade holder frie for sne. Og Gades mission har også et højere formål; at mindske antallet af ulykker forårsaget af is- og snedække.
Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser nemlig, at sne- og isdække tegner sig for 16% af alle ulykker på fortov og 50% af alle glatføreulykker.
Men Gade er på ingen måde grøn i snerydningsbranchen. Han har faktisk været en del af den i mere end 10 år. Tilbage i 2017 startede han en videoblog om snerydning, hvor formålet var at dele ud af sine erfaringer, viden, ekspertise og know-how inden for snerydning og saltning.
Vloggen så dagens lys i foråret 2017. En tid på året, hvor det bestemt ikke er nemt at sælge snerydning. Vloggen fik en fantastisk modtagelse – og det var ikke kun på grund af Gades personlighed, men i lige så høj grad hans passion for snerydning, der har gjort konceptet til en stor succes.
Men selvom vloggen var og er en stor succes, så er der alt for få virksomheder, der kender til praksis og regler for glatførebekæmpelse. Og det ønsker Gade at gøre op med. Han har derfor udarbejdet en håndbog i snerydning og saltning. En håndbog, der tager læseren på en rejse til én specifik afkrog af servicebranchen; snerydning for erhverv.
Håndbogen indeholder alt fra metoder til snerydning og saltning til operationelle overvejelser. Det betyder, at læseren har en udførlig manual ved hånden, når der skal vælges snerydningsleverandør, men det er ikke et reklamestunt – tværtimod.
Gade har et brændende ønske om at rådgive og guide virksomheder til den absolut bedste snerydningsløsning. Håndbogen er er en naturlig del af denne proces.
Om Snevagten A/S
Med Snevagten A/S får du professionel saltning og snerydning af din virksomhed – med garanti. Vi tilbyder både prisgaranti og tilfredshedsgaranti for din virksomhed, så du trygt kan overlade arbejdet til os. Gennem 10 års erfaring i branchen har vi et stort kendskab til det danske erhvervsliv og har opbygget en ekspertise, de færreste kan matche. Vi har en høj moral og følger alle retningslinjer for snerydning nøje.
Relevant information
Snerydning
https://snevagten.dk/
Pressekontakt
Christoffer Gade
adm. direktør
+45 40 13 80 46