11/09-18
-
Pressemeddelelse
Sikkerhed og tryghed går hånd i hånd
Worst case er ofte udgangspunktet, når talen falder på sikkerhed og skolebørn. Dialogen kan hurtigt blive højspændt, specielt i en tid hvor udenlandske medier med jævne mellemrum fortæller om tragiske skoleskyderier. Omvendt er den jordnære modreaktion ’det sker ikke på danske skoler’ måske for meget i den anden grøft, mener indehaver, Jeppe Drejer, ved sikringsfirmaet John Drejer Låse og Sikring.
”Det er ikke trusler og skrækscenarier, der skal sætte dagsordenen for en sikringsplan, men derimod en fornuftig og overvejet vurdering af, hvordan man bedst muligt skaber sikkerhed og tryghed på den enkelte skole – så det, vi tror, ikke kan ske, forebygges.”
Det er som med forsikringer, vi håber aldrig at få brug for dem
Randers Realskole med mere end 1.000 elever har fulgt Undervisningsministeriets nyeste vejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner om sikkerhed og krisebredskab. Skoleleder Hans Myhrmann er enig i Jeppe Drejers tilgang og mener endvidere: ”At vi selvfølgelig skal leve op til et sikkert undervisningsmiljø, som loven foreskriver. Det er som med forsikringer, dem tegner vi som ansvarsfulde personer med ønsket om, aldrig at få brug for dem.”
Prisen på Randers Realskoles løsning er i den tunge ende, men ifølge Jeppe Drejer er analysearbejdet for nogle skoler tilstrækkeligt: ”Refleksion og bevidstgørelse omkring risikoområder, tryghed og trivsel kan være nok til at begynde med.”
Få styr på beredskabsplanen
Hvis man ikke vil lægge ud med den helt store løsning, er det også Hans Myhrmanns erfaring, at beredskabsplanen er med til at skabe et bredt ejerskab for projektet – et centralt redskab i alt arbejde omkring tryghed og sikkerhed, kalder han det. På Randers Realskole valgte man den helt store pakke med videoovervågning både udenfor og inde på skolen, varslingsanlæg inkl. højtalere, sirener, samtaleanlæg og panikknap samt automatisk aflåsning af en eller flere afdelinger på skolen. ”Det er lidt imponerende, at vi kan få 1.075 elever til at stå udenfor på blot syv minutter – og hver og én ved, hvordan, man skal forholde sig. Vi er en skole med lang tradition for at gå forrest og vise det gode eksempel,” lyder det fra Hans Myhrmann
Vælg en løsning, der både er sikker og praktisk
Det ligger i skolens ånd at gå grundigt til værks, derfor havde Randers Realskole ud over krav om sikkerhed yderligere krævet, at de enkelte dele i løsningen skulle have flere funktioner. Eksempel: Skolens nye kaldeanlæg forbedrer kommunikationen både i en krisesituation og i hverdagen – ”med mere end 9.000 m2 kan en besked til en elev godt være længe undervejs, nu er den leveret på et splitsekund med et tryk på en knap,” siger skolelederen, der anbefaler en multifunktionel løsning, så man får mere for pengene i form af praktiske, effektive løsninger, der gør hverdagen lettere: ”Der er ingen tvivl om, at alle elever trygt efterlader en jakke på gangen, også med en mobiltelefon i, for der er ingen, der tager den. Jeg har altid kunnet være tryg her på skolen, men nu kan jeg også selv se det.”
Fakta om Randers Realskoles sikringsløsning
• 1.075 elever og 115 medarbejdere
• 9.000 m2 areal
• Beliggenhed midt i byen, nabo til kulturhus og tæt bebygget område
• Videoovervågning inde og ude
• Varslingsanlæg: Højtalere og sirener
• Samtaleanlæg inkl. panikknap
• Integration med eksisterende udstyr
• Alt samlet i et brugervenligt view (skærmvæg)
• Brugervenligt panel til alle funktioner
3 gode råd omkring sikkerhed og tryghed på din skole
1. Udarbejd en beredskabsplan – og find afklaring på spørgsmålene: Hvornår sættes den i kraft? Hvad skal vi gøre? Hvornår er den slut?
Husk tydelig og klar information til personale, elever og forældre. Planlæg øvelser (også uvarslede), udfør og evaluer.
2. Analyser omgivelser – der er forskel på at være placeret på landet eller centralt i byen – sæt desuden spot på den interne risiko, blandt andet via et tæt skole-hjem-samarbejde.
3. Sørg for, at løsningen giver flere anvendelsesmuligheder; at samtale-/højtalersystemet fx også kan anvendes til kommunikation, som letter hverdagen.
Vil du vide mere?
Infomøde tirsdag den 25. september kl. 15:00 til 16:30, Fabers Allé 3, 8900 Randers C.
• Baggrund og overvejelser med Hans Myhrmann.
• Hvordan ser myndighederne på skolernes sikkerhed.
• Vicepoliti kommissær Peter Hunniche, Østjyllands Politi, om samarbejdet mellem brandmyndigheder, politi og skole.
• Projektet på skolen.
• Demonstration af skolens anlæg.
• Spørgsmål.
John Drejer Låse og Sikring A/S er vært sammen med skoleleder Hans Myhrmann fra Randers Realskole, som demonstrerer skolens anlæg og giver et indblik i overvejelser ved køb og etablering af sikringsløsning – alt fra etik til teknik. Der er også tid til spørgsmål relateret til din egen skole/uddannelsesinstitution. Det er gratis at deltage. Tilmelding på jeppe@john-drejer.dk
Relevant information
John Drejer Låse og Sikring A/S
https://www.sikkerdanmark.dk/
Pressekontakt
Jeppe Drejer
Indehaver
28197642
Firma
John Drejer Låse og Sikring A/S
Alsikevej 10
8920 Randers NV,
Danmark
86406810
28197642
www.john-drejer.dk