Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/12-18   -   Pressemeddelelse

Hornbæk Kirke inviterer til ”Ni læsninger” Lillejuleaften



Alle er velkomne til en stemningsfuld optakt til juledagene efter engelsk tradition i den hyggelige Hornbæk Kirke, der blev bygget i fiskerlejet nord for Helsingør i 1737.

Lillejuleaften, den 23. december 2018 kl. 19.30, inviterer Hornbæk Kirke alle til komme og starte julen med ”Ni læsninger”, som er en tradition hentet fra England.

”Det er en dejlig og stemningsfuld optakt til julen. Udvalgte hornbækkere læser ni tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente ledsaget af sang og musik,” fortæller sognepræst Bodil Olesen fra Hornbæk Kirke.

De ni bibeltekster spænder fra skabelsen og syndefaldet til profetier om Jesus og slutter med juleevangeliernes beretning om Jesu fødsel. Den særlige form for gudstjeneste, hvor teksterne får lov at stå alene sammen med musikken, stammer ifølge Bodil Olesen fra Den Anglikanske Kirke. Første gang ”Ni læsninger” blev afholdt var den 24. december 1880 i domkirken i Truro i Cornwall.

Siden har traditionen spredt sig til ikke blot mange kirker i England, den afholdes nu i kirker over hele verden, og altså også i Hornbæk.

Den mest berømte udgave af ”Ni læsninger” er uden sammenligning den juleaftensgudstjeneste, der hvert år afholdes i King’s College Chapel i Cambridge under medvirken af det berømte King’s College Choir. Siden 1928 er disse læsninger sammen med musikken er blevet transmitteret ud til hele verden gennem BBC World Service.

I Hornbæk Kirke går traditionen ikke helt så langt tilbage, men her er den også blevet en både festlig og højtidelig indgang til juledagene.

”Vi håber, at mange vil tage sig tid til dette dejlige pusterum inden juletravlheden kulminerer,” siger Bodil Olesen.

Praktisk:

Tid: 23. december kl. 19.30

Sted: Hornbæk Kirke, Kirkestien 1, 3100 Hornbæk.

Pressen er velkommen til at dække de “Ni læsninger” - dog er fotografering under selve gudstjenesten ikke tilladt, men kan ske efter aftale enten før eller efter.

Billedtekst 1: Praktiserende læge Charlotte Weirsøe fra Hornbæk er en af de lokale, der læser op i Hornbæk Kirke i forbindelse med “Ni læsninger” den 23. December kl. 19.30.

Billedtekst 2: Den hyggelige Hornbæk Kirke blev bygget midt i det gamle fiskerleje i 1737.

Billeder


Pressekontakt

Bodil Olesen
Sognepræst
  49 70 00 35

Firma

Hornbæk Kirke
Kirkestien 1
3100 Hornbæk, Danmark

  49 76 19 60

https://www.hornbaekkirke.dk

Modtag nyheder fra Hornbæk Kirke og Sogn på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater