16/11-18
-
Pressemeddelelse
Små sandkorn kan gøre en stor forskel for kommunens miljøregnskab
Mange forældre har kigget skeptisk ned i legepladsens sandkasse, hvis indhold desværre ofte er en snavset affære. Det skyldes, at det er både dyrt og besværligt at skifte sandet ud. Fremover kan landets legepladser og anlæg vedligeholdes både nemmere, billigere og langt mere miljørigtigt. Sand kan nemlig renses
Sand bruges mange steder. Til sandkasser, som faldunderlag på legepladser, til sportsbaner og til eksempelvis bunkers på golfbaner. Men ofte støder man på affald, cigaretskod og dyreekskrementer, som gør besøget til en blandet oplevelse.
Samtidig mister sand på idrætsanlæg også sin elasticitet som faldunderlag over tid, fordi det bliver trampet hårdt, og derfor bruges der hvert år store summer på at erstatte gammelt sand med noget nyt.
Fra sandkorn til verdensmål om bæredygtighed
Men sådan behøver det ikke være. Sandet kan nemlig renses. Det sker med en anerkendt, tysk metode, som virksomheden O-Green ApS har hentet til Danmark. Rensningen foregår med den patenterede Sandmaster-maskine, der slynger det forurenede sand op mod en rist og foretager en biomekanisk rensning, som fjerner skidt og møg og efterlader sandet med de rigtige egenskaber for faldunderlag og uden fremmedlegemer.
Metoden har meget stor betydning i forhold til CO2-regnskabet. Når man vælger at udskifte sandet, kræver det råstofudvinding, transport, udskiftning, bortskaffelse, mere transport og deponering af det forurenede sand. Beregninger viser, at denne meget tunge proces giver op til 30 gange mere CO2-udslip, end når sandet bliver renset på stedet med den nye metode.
I København har der netop været afholdt P4G-topmøde, hvor over 50 lande deltog. Her diskuterede politiske topledere, internationale virksomheder og repræsentanter fra civilsamfundet FNs verdensmål, behovet for netop bæredygtighed og det fælles ansvar. Mange kommuner vil gerne leve op til verdensmålene og har sat klare mål for reduktion af CO2-udledning. Med den nye metode gør også bittesmå sandkorn en stor forskel for miljøregnskabet.
God økonomi i bæredygtighed
Flere kommuner har allerede valgt den nye miljørigtige metode, og dermed høster de også to andre fordele: De sparer penge, og de får gladere borgere. Blandt andet på Bornholm, hvor kommunen nu bestiller en rensning, når en legeplads er blevet for trist:
- Det er meget billigere at rense sandet i stedet for at udskifte det. Samtidig giver det os nogle mere lækre legepladser og en bedre oplevelse for brugerne. Så vi er meget tilfredse, siger Steen Pedersen, som er driftschef hos Bornholms Regionskommune
Samme erfaring har man gjort i Gentofte, hvor Sandmaster først gav alle kommunens institutionslegepladser en hovedrengøring og nu renser dem efter behov.
- I Gentofte kommune har institutionerne oprindeligt selv skullet stå for vedligeholdelsen af legepladser og faldunderlag. Det ændrede vi, fordi vi kunne se, at det blev forsømt. Legepladserne blev simpelthen ikke vedligeholdt godt nok, siger Carina Münster, som er driftsleder i Gentofte Kommunes ejendomsafdeling.
Et sundere miljø for børnene
En hyppigere rensning kan også have stor betydning for børnenes sikkerhed. For selv om man fjerner synligt affald, kan der gemme sig mange usunde ting længere nede, fortæller Sandmasters direktør Vagn Hansen:
- I modsætning af, hvad mange tror, er det faktisk kun det øverste lag på 5-10 centimeter, der er sundt sand, mens resten nede i sandkassen hurtigt fyldes med bakterier. Affaldet trænger nemlig ned i sandet, hvor det omsættes, komposteres og derved opstår der usunde bakterier nede i underlaget. Så sandrensning betaler sig på flere måder, siger Vagn Hansen.
Når alt sand er renset og luftet, medvirker det til, at de usunde bakterier går til. Et typisk anlæg med sand kan renses på omkring fire timer, og herefter overholder sandet også de standarder og normer, som er udstedt af EU om stødabsorbering i faldområder.
Pressekontakt
Vagn Hansen
Direktør
+45 40 34 58 75
+45 40 34 58 75
Firma
O-Green Aps
Sognevejen 10
2690 Karlslunde,
Danmark
+45 40 34 58 75
www.ogreen.dk/