Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/12-18   -   Pressemeddelelse

Mastercoach Lone Zanchetta Klercke i nye lokaler i Frichsparken



Mastercoach Lone Klercke hjælper med enkle midler stressramte klienter fra ”totalt drænet” til ”overskud til at navigere i en travl hverdag med mange krav”. Hun har netop åbnet nyt kontor i Frichsparken i Aabyhøj.

Mastercoach Lone Klercke, der netop har etableret sig med kontor i Frichsparken i Aabyhøj i det vestlige Aarhus, ved fra sin egen krop, hvordan det føles, når der ikke er balance mellem de udfordringer, man står over for, og ens muligheder for at håndtere dem. Hun ved også, hvordan man genvinder lederskabet over sit eget liv. Hvordan man genfinder livsglæden og energien. Og hvordan man genfinder kærligheden.

Lones Klerckes ellers gode liv begyndte at blive svært, da hendes far i en alder af 59 år fik konstateret Alzheimer. Over en periode på 15 år gik han fra at være en dynamisk erhvervsmand til at være plejekrævende døgnet rundt og ude af stand til at genkende sine nærmeste. Men den største udfordring kom, da Lone som 45-årig i 2009 oven i dette på tragisk vis mistede sin kun 48 år gamle mand og stod alene tilbage som enke med parrets to store drenge samtidig med, at hun som selvstændig var i fuld gang med at drive egen kommunikationsvirksomhed.

Efter et år i dyb sorg lod Lone sig i 2010 skrive op til en coach-uddannelse med det ene formål at gøre noget godt for sig selv. Uddannelsen og de nye ”værktøjer” hun fik, hjalp hende tilbage til et positivt livssyn, accept af de nye livsbetingelser og fornyet balance. Selv om det ikke var en del den oprindelige plan, fik hun et stort ønske om at hjælpe andre med deres udfordringer opfyldt. Derfor etablerede hun sin nye virksomhed Klercke Coaching, hvor hun i skønne lokaler i Horsens og København har hjulpet voksne mænd og kvinder med at genfinde glæden, både ved arbejdslivet og i privatlivet.

Efter i en årrække at have boet i Østbirk er Lone Klercke nu tilbage i fødebyen Aarhus, hvor hun bor sammen med sin kæreste og har etableret sig i nye lokaler i Frichsparken, hvor hun har åbent for nye klienter.

”Stress og depression er i dag et samfundsproblem. Knap hver sjette dansker føler sig ifølge Sundhedsministeriet ofte stresset og andelen af danskere med højt stressniveau er steget fra 21 procent i 2010 til 25 procent i 2017. Derfor er det vigtigt at vide, at stress kan både forebygges og håndteres. For mig er det en daglig glæde at hjælpe mennesker, som for et øjeblik har tabt deres Lykkevej af syne, så de igen kommer på ret kurs. At se energien vende tilbage. Se lyset i deres øjne. Jeg er oprigtigt optaget af at dele denne begejstring og læring, som jeg selv har oplevet gennem coaching og udviklingsforløb med mine medmennesker,” siger Lone Klercke.

FAKTA:
Lone Klercke er certificeret og eksamineret MasterCoach og Udviklingskonsulent fra Bladbjerg Kibsgaard. Uddannelsen er godkendt af International Coach Federation (ICF).

Klercke Coaching er dermed forpligtet over for ICF’s etiske regler, som grundlæggende bygger på den respektfulde, anerkendende tilgang samt tavshedspligt.
Lone Klercke har hos Bladbjerg og Kibsgaard desuden videreuddannet sig i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og samt til ”Stress Specialist”.

Lone er dertil uddannet mindfulness-instruktør ved Charlotte Mandrup, Mandrup og Co.

REFERENCER:
Lone Klercke har gennem de seneste seks år hjulpet sine klienter til livsglæde og overskud. Her uddrag af udtalelser fra hendes klienter, som kan hentes i helhed på hjemmesiden klerckecoaching.dk

”Jeg har fået min senior stilling, hvilket er et kæmpe win for mig, fordi jeg føler at det er en meget vigtig milepæl for mig og at det betyder at jeg har formået at ændre “fortællingen” om mig. Synes der er sket en ændring i mig, så det nyder jeg. Så tak for gode råd. Måske vi ses igen en anden gang.” Ung kvinde, København.

”Tusind tak for et dejligt forløb. Du har virkelig hjulpet mig. Jeg kom fra et sted, hvor jeg var totalt drænet, til at se hvordan jeg med enkle midler kan skabe overskud for mig selv og navigere i en travl hverdag med mange krav. Jeg er blevet mere bevidst om min tanker og reaktioner overfor andre og om hvad jeg kan gøre for at drage egenomsorg. Det har givet mig bedre balance i mit liv.”
Kvindelig leder, medicinalindustrien

”Jeg har lagt mærke til, at de nye rutiner og værktøjer har gjort at jeg er meget mere nærværende, hvilket bl.a. har ført højere effektivitet med sig. Det vil sige at mit overblik er blevet større og at jeg er langt mindre stresset i pressede situationer, end jeg var tidligere. Ja, jeg er faktisk blevet bedre til at have travlt. Og det indblik jeg har fået i mine egne styrker og svagheder har også virkelig gjort noget positivt i forhold til min personlige udvikling.”
Klaus Olesen, fællestillidsmand

PRAKTISK:

Lone Klercke står til rådighed for interviews og uddybende kommentarer, både vedrørende hendes egen historie og vedrørende hendes virksomhed og erfaringer som coach.

Billeder


Pressekontakt

Lone Zanchetta Klercke
Indehaver, Master Coach
  +45 40 37 58 59

Firma

Klercke COACHING
Søren Frichs Vej 38 K
8230 Aabyhøj, Danmark

  +45 - 40 37 58 59

http://klerckecoaching.dk

Modtag nyheder fra Klercke COACHING på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater