Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/12-18   -   Pressemeddelelse

Generationsskifte styrker Kaiser Domino Advokatfirma



Via et vellykket generationsskifte cementerer Kaiser Domino Advokatfirma nu sin profil som en af Trekantsområdets skarpeste og mest kundeorienterede juridiske rådgivere af både private kunder og erhvervskunder.

Advokat Jacob Schilling Jacobsen, der har været ansat i advokatpartnerselskabet siden februar 2018, indtræder den 1. januar 2019 som partner. Han overtager advokat Klavs Kaiser’s ejerandel og fører Kaiser Domino Advokatfirma videre sammen med advokat, direktør og partner Joe Domino.

”Det er vigtigt for os, at vi med generationsskiftet fastholder og videreudvikler vores hidtidige særkende og stærke profil. Vi vil også fremover tilbyde skarp og målrettet juridisk rådgivning, ligesom vi vil holde fast i vores uhøjtidelige og anderledes tilgang til vores kunder,” siger den hidtidige ejer Klavs Kaiser, der for at understøtte kontinuiteten fortsat vil være ansat hos Kaiser Domino og tilbyde erhvervsrådgivning og rådgivning omkring fast ejendom og projektudvikling.

Det var advokat Joe Domino og advokat Klavs Kaiser, der startede Kaiser Domino Advokatfirma i 2012. Fra begyndelsen valgte de to partnere at prioritere at have et tæt samspil med det lokale erhvervsliv. Virksomhedens advisory board tæller således flere profiler fra det private erhvervsliv og fra en række kreative brancher.

”Vi gør en dyd ud af at være i øjenhøjde med vores kunder, for vi ved, at de både vælger os, fordi vi mestrer vores juridiske fagområde, og fordi vi ikke er så indforståede, som advokater indimellem kan være,” siger Klavs Kaiser.

Samtlige medarbejdere hos Kaiser Domino Advokatfirma har blandt meget andet fulgt et uddannelsesforløb i Design Thinking, der er en innovativ metode til at udvikle de løsninger, som skaber størst mulig værdi for kunderne.

”Advokatbranchen har det typisk med at fakturere hårdt og samtidig lidt for hurtigt, og lidt for overfladisk at kortlægge en kundes udfordringer for herefter at ty til en endimensionel løsningsmodel. Vi står for et opgør med denne tilgang ved at gå et spadestik dybere og herigennem finde mere præcise svar og løsninger på konkrete behov og ønsker,” siger advokat Joe Domino.

I forlængelse af generationsskiftet er advokat Anette Lynggaard Holm også blevet en del af rådgiverteamet. Hun bidrager med flere års erfaring inden for erhvervsrådgivning og juridisk rådgivning vedrørende fast ejendom.

”Vi vil fortsat sikre en effektiv proces, et højt serviceniveau og juridisk rådgivning i øjenhøjde,” lover den nye partner, advokat Jacob Schilling Jacobsen, der har en fortid som advokat hos Sydbank og otte år som advokat hos Lett Advokater i Kolding.

”Vi vil også fremover være tætte på vores kunder, så det er nemt og naturligt for dem at tage kontakt til os – både når det gælder en hurtig second opinion, og når det handler om at få vendt en helt konkret problemstilling,” siger advokat Jacob Schilling Jacobsen.

Billedtekst: De fire advokater hos Kaiser Domino Advokatfirma er (fra venstre) advokat Klavs Kaiser, advokat Anette Lynggaard Holm, advokat/partner Jacob Schilling Jacobsen og advokat/partner Joe Domino.

Pressekontakt

Klavs Kaiser
Advokat (L)
  +45 78 79 90 81
  +45 27 24 45 00

Firma

Kaiser Domino Advokatfirma
Korkholm 3 b, 1.tv.
6000 Kolding, Danmark

  70878393

www.kaiserdomino.dk

Modtag nyheder fra Kaiser Domino Advokatfirma på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater