Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/12-18   -   Pressemeddelelse

Verdenspremiere på nyt støtteprojekt for fattige børn



I en måned har syv børn fra Familiestedet, Mosegaarden på Falster arbejdet på at udgive en musikvideo. Gennem et samarbejde med Dansk Folkehjælp er det hensigten at rejse penge til Julehjælp for fattige børn i lokalområdet. Mosegaardens børn er anbragt på familestedet, fordi de selv har haft en tung barndom. Under mottoet, "Børn hjælper udsatte børn" håber de at give deres stemmer til dem, som ingen har

Selv om det er nemt ud, når en musikvideo ruller over skærmen, har syv børn og unge i alderen mellem otte og 16 år erkendt, at vejen til en færdig video er lang og hård. Men når målet gavner andre børn, som har det svært, er vejen farbar.

Derfor har børnene fra Mosegaarden været gennem tre korprøver, fem video-optagelser på fem locations og seks lydoptagelser i et studie. Kampagnen lanceres gennem Dansk Folkehjælp, hvor alle gennem organisationens Facebookside kan donere stort eller småt.

Lokal i alle detaljer
Projektet er lokalt i alle henseender. Mosegaarden ligger ved Egehjerg i Nykøbing Falster. Mosegaarden er en døgninstitutuion for børn, som er anbragt uden for hjemmet. Videoerne er optaget ved Knuthenborg, skøjtebanen i Lalandia, legepladsen Evigheden i Nykøbing F, på Slotsbryggen og Højskolen Marielyst. De locations viser nogle af landsedelens højdepunkter og danner de visuelle rammer for den færdige video. Kampagnen er allerede skudt igang, og den nye video kan opleves på Youtube ved at søge "Mosegaardens Julesang".

Kendte musikere
CDen udkom første gang for 18 år siden med Mek Pek som forsanger og Søren Madsen fra rockbandet, Michael Lerans To Rock som arrangør og producer. Dengang fungerede musikken også til en støtteindsamling for hjemløse børn i Nicaragua.

Den nye 2018 udgave har for det første en visuel del med optagelserne fra Lolland og Falster. Desuden er stemmerne fra Mosegaarden klippet ind over det oprindelige spor, så musikken og billederne fremstår som nyt.

Alle donationer går til Julehjælp for fattige børn på Lolland og Falster. Ansøgerne vinder et gavekort på 1.500 kroner fordelt på en dagligvarebutik, en sportsforretning og en legetøjskæde.

Relevant information

Den færdige video ligger på YouTube
https://www.youtube.com/watch?v=Ogbti4y0p6o

Her er Facebooksiden for at donere til Dansk Folkehjælp
https://www.facebook.com/donate/710268219347591/710268226014257/


Billeder


Pressekontakt

Alex Kroha
  61146070
  61146070
Klaus Lundberg
Journalist
  23284330

Firma

Mosegaarden IS
Egebjergvej 7
4800 Nykøbing F, Danmark

  61146070
  61146070

www.mosegaarden.eu

Modtag nyheder fra Mosegaarden IS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire