Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/01-19   -   Pressemeddelelse

Rygestop-hold i Køge fik et chok: Vi lod 45 millioner kroner gå op i røg

Køge har nogle af landets mest succesfulde rygestop-kurser. De næste kurser starter til april, men man kan tilmelde sig allerede nu. Efter otte uger var 90 procent af efterårets hold på 79 deltagere røgfri. De havde indtil da tilsammen ladet 45 millioner kr. gå op i tobaksrøg, viser en beregning.


Det er stadig januar og der er mange steder fokus på rygestop. Ikke blot på grund af nytårsforsæt, men fordi nye tal viser, at antallet at rygere i Danmark for første gang i 20 år er begyndt at stige. I Køge Kommune har man et af landets mest succesfulde ryge-stopkurser, ”Køge kvitter smøgerne”. Ud af efterårets rekordstore hold på næsten 100 personer, som mødes en gang om ugen over otte uger, havde ni ud af 10 kvittet smøgerne, efter rygestop-forløbet. Næste runde starter i april, men man kan tilmelde sig allerede nu.

Deltagerne i efterårets ”Køge kvitter smøgerne” havde i gennemsnit røget en pakke cigaretter om dagen i 39 år. Det vil sige, at hver deltager har røget 285.000 cigaretter inden de kom på kurset. Til sammen giver det 22,5 millioner cigaretter for hele holdet, da de startede på kurset. Det svarer til i alt til 1,125 millioner 20-styks pakker á 40 kr. i nutidskroner. Det svarer i runde tal til at de 79 rygere i alt har ladet 45 millioner kr. gå op i røg siden de tændte deres første cigaret!

”Man kan roligt sige, at det tal gav kursisterne et chok og stof til eftertanke. Tænk, hvad de kunne have fået for pengene,” fortæller rygestopkoordinator Henrik Borggren fra Køge Kommune. Sammen med sin kollega Charlotte Baeré udgør han Køges Kommunes rygestopteam, som i disse dage åbner op for tilmelding til det rygestop-kursus i Køge.

Henrik Borggren og Charlotte Baeré er begge værter ved kurserne. De lokker med forpligtende sammenhold, hygge og succesoplevelser.

Ved de succesfulde caféaftener i efteråret får deltagerne opbakning fra erfarne rygestop-rådgivere og frivillige fra den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse. Programmet går med inspirerende input fra oplægsholdere, eks-rygere, der deler deres historier og oplæg fra lokale kendisser.

Den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse er medvært og sørger for god stemning og forplejning. Der kræses om deltagerne med kaffe, the og lækkerier. På møderne trækkes der lod om flotte præmier, doneret af byens butikker og erhvervsdrivende, og ved afslutningen kåres det mest røgfrie hold.

Gennemsnitsalderen på ”Køge Kvitter Smøgerne” holdene er 55 år.

”Vi gør meget ud af at kursisterne, der tæller både mænd og kvinder i alderen 20-80 år - skal føle sig ovenpå, når de kommer her. Her er der fokus på alt det positive. De kommer med på et fast hold, bestående af 5-6 personer, som undervejs får råd og vejledning af deres egen professionelle rygestoprådgiver. Så det giver mening at tage familien, naboerne eller kollegerne med, så man sammen går en røgfri fremtid i møde,” fortæller rygestopkoordinator Charlotte Baeré.

Rygestoprådgiverne kommer fra konsulentvirksomheden Rygestopkonsulenterne. Siden starten i 2002 har de hjulpet mere end 10.000 rygere gennem rygestop-forløb og er kendt for at have den højeste succesrate i Danmark.

”Køge Kvitter Smøgerne har skabt et fundament som gør at folk gider melde sig til. Det er hyggeligt, her er god stemning og gode rammer. ”Køge Kvitter Smøgerne” er også dygtige til at fange en yngre målgruppe end man normalt gør. Folk tager kæreste, ægtefælle, familiemedlem under armen. Det er med til at fastholde deltagernes rygestop på den lange bane,” siger Maj-Britt Bjerre Koch, chefkonsulent hos Rygekonsulenterne.

“ For mig handler det ikke KUN om at få gjort folk røgfri, men det handler i mindst lige så høj grad om at fastholde rygestoppet på den lange bane. Det er målet med Køge Kvitter Smøgerne, og med vores rygestopkurser"

For at sikre deltagernes permanente rygestop, følger Rygestopteam Køge også rygestopperne efter de otte ugers forløb og kursisterne kan få tilskud til nikotin-produkter, hvilket er med til at forøge succesraten.

Deltagerne selv er også rigtig glade for den måde kurset forløber. I en opsamling efter kurset lagde de ikke blot vægt på glæden over at være stoppet med at ryge, men også på den gode stemning, faglige kompetence og imødekommenhed fra rygestopkonsulenter og frivillige fra Kræftens Bekæmpelse. De glædede sig over tilskud og at forsættet til at stoppe med at ryge forpligtede mere, når man var tilmeldt et kursus og var en del af en gruppe.



BOX:
FEM TIPS - SÅDAN FORBEDRER DU DIN CHANCER FOR PERMANENT RYGESTOP:
1. Meld dig til rygestop-tilbuddet i din kommune. Det er gratis!
2. Gør dit hjem helt røgfrit og fjern alle askebægre og andre effekter du forbinder med rygning.
3. Forberede dig på, hvad du vil gøre i de tre minutter, hvor rygetrangen varer
4. Fortæl pårørende, venner og kolleger, at du er holdt op med at ryge og bed dem respektere det ved ikke at lokke/tilbyde dig cigaretter.
5. Download app’en e-kvit udviklet af Kræftens Bekæmpelse


BOX:
TILMELD DIG ”KØGE KVITTER SMØGERNE” FORÅR 2019
Forårets runde af ”Køge kvitter smøgerne” starter mandag den 29. april 2019, kl. 18.30-20.00 og de efterfølgende 6 mandage. Kurset består af 7 café-aftener og en opfølgende café-aften efter sommerferien. Alle kursusdagene afholdes på Køge Rådhus, Torvet 1, opgang "Kantinen", 1. sal.
For yderligere information og tilmelding kontakt rygestopkoordinator Henrik Borggren E-mail: henrik.borggren@koege.dk - Tlf: 29337096


PRAKTISK INFO TIL PRESSEN.

Følgende personer står til rådighed for interviewaftaler og uddybende kommentarer til pressen. De kan også hjælpe til videre kontakt med deltagere i rygestop-tilbuddet ”Køge Kvitter Smøgerne”.


Kontakt:

Køge Kvitter Smøgerne:
Henrik Borggren, sundhedskonsulent – henrik.borggren@koege.dk, mobil 29 33 70 96
Charlotte Baeré, sundhedskonsulent – charlotte.baere@koege.dk, mobil 30 46 61 01

Rygestopkonsulenterne:
Maj-Britt Bjerre Koch
Chefkonsulent, mbk@rygestopkonsulenterne.dk, mobil 25 12 06 44

Relevant information

Køge Kvitter Smøgerne - Køge Kommunes hjemmeside
https://www.koege.dk/kks

Køge Kvitter Smøgerne - Facebook
https://www.facebook.com/pages/category/Local-Business/Køge-Kvitter-Smøgerne-1856874201034476/


Billeder


Pressekontakt

Henrik Borggren
Sundhedskonsulent, Køge Kvitter Smøgerne
  29 33 70 96

Firma

Rygestopteam - Køge Kommune
Torvet 1
4600 Køge, Danmark

  56 67 67 67
  29 33 70 96

https://www.koege.dk/Service/Kontakt-og-aabningstider.aspx?contactinfodepartment=70472f7c-528d-44d6-9f72-dd0c201509a4

Modtag nyheder fra Køge Kvitter Smøgerne på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater