Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/05-19   -   Pressemeddelelse

Kirppu Hillerød markerer kundes 83-års fødselsdag



Kirppu i Hillerød rummer mere end gode loppefund. Loppesupermarkedet danner også rammen om et socialt fællesskab, som 83-årige Svend benytter sig meget af - så meget, at han blev fejret af personale og faste kunder i loppesupermarkedet.

Loppesupermarkedet Kirppu på Frejasvej rummer mere end bare gode loppefund. I butikken finder man et helt specielt, lokalt fællesskab og en forkærlighed for genbrug. Svend Laurentiussen, som netop er fyldt 83 år, er kommet i loppesupermarkedet hver dag, siden butikken åbnede for snart fem år siden.

Kirppu fejrede Svends 83-års fødselsdag med rundstykker, kaffe og morgenbitter, sammen med hans nærmeste venner. Fødselsdagen blev holdt i Svends ånd blandt hans venner og reolerne, som var fyldt med gode loppefund.
- Det var en rigtig dejlig dag, hvor mine venner kom for at fejre mig sammen med personalet i Kirppu.
siger Svend Laurentiussen og fortsætter:
- Jeg nyder at komme i butikken og få en kop kaffe, snuse lidt rundt i standene og få en snak med mine venner. Det har jeg gjort lige siden, de åbnede tilbage i 2014.

Kirppu – et socialt mødested
Næsten hver morgen kl. 8.30 står Svend klar ved Kirppu til en dag sammen med personalet og hans venner, som også kommer forbi til en snak over en kop kaffe. Kirppu er blevet et socialt mødested for de lokale, hvilket glæder butikschefen.
- Det er skønt, at Svend kommer hver morgen og har lyst til at hjælpe med at lave kaffe og få en hyggelig dag sammen med os og hans venner, siger Tina Culmsee og fortsætter:
- Det er fantastisk at kunne være med til at give Svend en hverdag, som er lige efter hans ånd. At Kirppu rummer det, han holder allermest af, gør mig utrolig stolt.

At shoppe er at loppe
Svend er endnu en dansker, der er bidt af at shoppe de gode loppefund. Og han går altid efter noget helt bestemt – nemlig Tekno biler, som er gamle legetøjsbiler. Men det er ikke kun hos Kirppu, han går på jagt efter de kendte legetøjsbiler. Han søger også mod kræmmermarkeder i forårs- og sommerperioden for at lede efter bilerne.
- Jeg kan gode lide at gå på kræmmermarkeder og loppemarkeder. Det er sjovt at finde nogle gamle ting, som jeg kan huske, fra da jeg var yngre, siger Svend Laurentiussen.

Genbrugskulturen er blevet meget populær hos både den ældre og den yngre generation. Populariteten kan de også mærke hos Kirppu, der i takt med den stigende efterspørgsel efter genbrug har åbnet i alt 12 butikker rundt om i landet og har planer om at åbne deres 13. i denne måned.


Fakta om Kirppu
• Kirppu betyder loppe på finsk og blev efter inspiration fra Finland etableret i Danmark i 2014, hvor det første ”loppesupermarked” åbnede i Hillerød.
• I dag har kæden genbrugsbutikker i Frederikssund, Herlev, Herning, Holstebro, Hillerød, Kalundborg, Kolding, Næstved, Ringsted, Slagelse, Roskilde, Odense og snart Nykøbing Falster. Butikkerne er typisk mellem 800-1200 m2, og hver butik rummer omkring 300 stande, der kan lejes fra en uge ad gangen og alle de uger du ønsker.
• Konceptet adskiller sig fra både loppemarkeder og genbrugsbutikker ved, at alle kan leje en stand i en butik, hvor der er personale, som sælger varerne. Det har over 30.000 kunder benyttet sig af siden åbningen af den første butik. Ved hjælp af stregkoder registreres salget, og sælgeren bliver afregnet direkte fra Kirppu. Kunden kan følge sit salg online på ”Mit Kirppu”
• Kirppu beskæftiger 150 medarbejdere og omsætter for ca. 150 millioner kroner om året.
• Kirppu’s butikker sælger over 3 millioner loppefund om året.

Billeder


Pressekontakt

Mia Birkenfeldt
Marketing Manager
  70 25 00 12
Morten Bøjland
Adm. Direktør
  28250180
Lindskov Communication
  70261979
  40533322

Firma

Kirppu Danmark
Herredsvejen 2
3400 Hillerød, Danmark

  70250012

www.kirppu.dk

Modtag nyheder fra Kirppu på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater