11/03-19
-
Pressemeddelelse
ALD Automotive skal med i kampen mod uopmærksomme bilister
Mobiltelefon, radio og snak med passagererne forstyrrer os alle. En ny opgørelse fra ALD Automotive viser en stigning i skader og ulykker, hvor bilisters uopmærksomhed spiller en afgørende rolle. Fra 41 pct. i 2014 er andelen af uopmærksomhedsuheld på 47 pct. i 2018. Stigningen ser vi på trods af, at danskere gennem kampagner og artikler advares om faren ved være uopmærksom bag rattet.
Det er svært at være uenig i budskaberne, når Rådet for Sikker Trafik gennem deres mange kampagner forsøger at sikre mere fokus i trafikken; kør bil, når du kører bil! Vi ved godt, det ikke er en god ide at tjekke mobilen eller justere radioen, mens vi kører bil, men når vi hos ALD Automotive kigger i statistikkerne ser det i en ny opgørelse ikke ud som om kampagnerne har den store effekt. Vi efterlever simpelthen ikke de gode intentioner, og alt for ofte går det galt.
Hos ALD Automotive, et af landets største leasingselskaber, er der i rådgivningen af firmabilister allerede stort fokus på sikkerheden i bilen og det teknologiske udstyr, som kan monteres i bilen. Men bilerne, der kører på vejene i dag, kan ikke redde bilister fra enhver form for uopmærksomhed. ALD har konkluderet, at der må gøres mere og andet for at gøre bilisterne bevidste om farerne ved uopmærksomhed.
- Vi sætter nu ind overfor vores firmabilsbrugere gennem en målrettet indsats for at forbedre deres køreteknik og oplyse om de mange farer ved uopmærksomhed. Du kommer så tæt på som muligt at mærke på egen krop, hvad det vil sige, når det går rigtig galt – eller øjeblikket før, siger Michael Jensen, kommerciel direktør i ALD Automotive.
ALD Automotive og søsterselskabet NF Fleet har indgået en aftale med FDM Sjællandsringen og Jyllandsringen og kan fra i dag tilbyde ALDs mange kunder særligt tilrettelagte kørekurser og en mulighed for at rette op på den stigende andel af uopmærksomhedsuheld, vi ser i statistikkerne.
ALD Automotive har trukket tallene ud fra skadesstatistikker fra ca. 13.000 bilister. Bilisterne er bredt fordelt på geografi, køn og alder samt type af bil. Tallene dækker uheld og skader ved påkørsel af en modpart bagfra, køsammenstød, vognbaneskift, manglende overholdelse af vigepligt og overskridelse af vejmidten. Det er uheld, hvor uopmærksomhed ofte er den afgørende faktor for, at det går galt.
Fakta:
Relevant information
Se faktaboks ved Uopmærksomhedsuheld her
Pressekontakt
Pernille Juul
29724080
Firma
ALD Automotive
Helgeshøj Alle 34
2630 Taastrup,
Denmark
29724080
ald.dk