Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/04-19   -   Pressemeddelelse

Rekordår: København suger turister til sig



Antallet af turistovernatninger i København slår på ny rekord, viser nye tal fra Danmarks Statistik. - København slår sit navn fast som en af Europas mest eftertragtede rejsedestinationer, forklarer brancheekspert.

Stadig flere amerikanere, englændere, tyskere, kinesere, svenskere og franskmænd har mindst én ting til fælles: De er så betagede af den danske hovedstad, at de indlogerer sig på et af byens hoteller.

Ifølge en ny opgørelse fra Danmarks Statistik voksede antallet af overnatninger blandt udenlandske turister i Region Hovedstaden med omkring en kvart million i 2018 i forhold til året før.

5,217 mio. ’udenlandske’ overnatninger kunne byens hoteller notere sig i 2018. Den region med næstflest hotelovernatninger inden for samme segment var Region Syddanmark med godt 700.000 overnatninger. Region Hovedstaden er desuden den eneste region, som har øget antallet af turisthotelovernatninger ti år i træk.

Kulturelt hotspot
-Vi modtager især mange turister fra Tyskland, fordi vi er en tysk kæde, men herudover kommer der stort set gæster fra hele verden. Interessen for dansk kultur, dansk mad, film, arkitektur og infrastruktur har gjort Danmark og danskerne berømte i udlandet, forklarer Kasper Rønnow, direktør for A&O Hostels i Danmark, som er en af de overnatningsudbydere i hovedstaden, der møder voksende efterspørgsel.

Åbner nyt hostel
For at følge med udviklingen åbner hostelkæden om et år et nyt hostel i Sydhavnen i København. Det er især udenlandske grupper, herunder skoleklasser, og familier med børn, der kommer stadig flere af. På det seneste har også mange forretningsrejsende booket sig ind på et A&O-værelse.

I top 3 blandt hotelbookere
- For hele branchen kan man sige, at markant flere børnefamilier, par og venner rejser til hovedstaden for at få en god rejseoplevelse. København er i top 3 i Europa blandt vores hotelbookere i England, Belgien og Holland. Det er en løbende udvikling, som også vi tilpasser os, uddyber Kasper Rønnow.

For mere information om tallene fra Danmarks Statistik:
Kontakt : Else-Marie Rasmussen, emr@dst.dk eller på 39 17 33 62.


Relevant information

Se antal udenlandske overnatninger fordelt på regioner | Danmarks Statistik

Billeder


Pressekontakt

Kasper Rønnow
Managing Director A&O Hostels Danmark
  2890 5445

Firma

A&O Hostels
Adalbertstr. 50
10179 Berlin, Tyskland

  +49 (0)30 80 94 7 - 51 09

https://www.aohostels.com/dk/

Modtag nyheder fra A&O Hostels på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater