Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/11-20   -   Pressemeddelelse

Optimistiske omkring fremtiden: a&o åbner nyt tysk hostel i Sydhavnen



På trods af de nuværende rejsebegrænsninger i Europa er tyske a&o Hostels optimistiske, særligt i forhold til Danmark. Hotelkæden åbner nu sit andet hostel i hovedstaden.

Den tyske kæde af økonomihoteller har netop slået dørene op til et nyt, moderne hostel i Sydhavnen. I forvejen har a&o Hostels et hostel med 270 værelser på Nørrebro.

Åbningen af det seks etager og godt 800 sengepladser store hostel sker med store forventninger, oplyser Managing Director for a&o i Danmark, Kasper Rønnow.

- Vi er optimistiske for fremtiden og forventer omkring 70.000 overnattende gæster årligt. Vi har rigtig mange rejsende fra blandt andet Tyskland. Vores gæster, som typisk er unge og børnefamilier, vil gerne bo billigt og centralt i hovedstaden. De behov kan a&o i Sydhavnen endnu bedre opfylde kun få minutter fra Københavns centrum, Kasper Rønnow, a&o Danmark.

Ekstra 81 værelser på vej
a&o hostel i Sydhavnen, overfor Teglholmen, åbner i første omgang med 137 værelser beliggende i en tidligere erhvervsbygning, der er nyistandsat fra bunden. I 2021 får den første del følgeskab af yderligere 81 værelser i en helt ny tilbygning, der er ved at blive opført. Bag indretningen står H4 Arkitekter.

Den gamle og den nye del af hostellet forbindes ved hjælp af en stor lys, indendørs atriumgård, som også bliver færdigt næste år. Hotellet får herudover to konferencerum og 35 parkeringspladser. De tilsammen 4.200 kvadratmeter hostel bliver beklædt med skifer, der skal give de to bygninger en ens facade. Samtidig bliver hotellet energirenoveret fra kælder til kvist.

- I august og september havde vi i gennemsnit en belægningsprocent på 60, hvilket er bedre end de fleste andre hoteller i hovedstaden. På trods af pandemien er vores fokus stadigvæk på at vokse i Europa og i Danmark, fortæller Kasper Rønnow.

a&o Hostels blev grundlagt i 2000 og driver i dag 39 hostels i 23 byer i otte europæiske lande.

Billeder


Pressekontakt

Kasper Rønnow
Managing Director A&O Hostels Danmark
  2890 5445

Firma

A&O Hostels
Adalbertstr. 50
10179 Berlin, Tyskland

  +49 (0)30 80 94 7 - 51 09

https://www.aohostels.com/dk/

Modtag nyheder fra A&O Hostels på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater