21/03-19
-
Pressemeddelelse
Dokumentaren ”Humanity on trial” åbner CPH:Justice i dag
CPH:Justice – en del af CPH:DOX – åbner i dag med filmen ”Humanity on trial” af debutanten Jonas Bruun. Filmen stiller spørgsmålet: hvordan bør vi i EU håndtere udfordringerne ved flygtningekrisen uden at give køb på vores retsstatsværdier.
Siden januar 2018 er mindst 2500 børn, kvinder og mænd på flugt druknet i Middelhavet ifølge nye tal fra Dansk Flygtningehjælp. Alligevel har EU har gjort den fundamentale moralske forpligtelse til at redde liv til en forbrydelse. Det handler den nye danske dokumentarfilm ”Humanity on trial” om.
Filmen åbner i dag torsdag 21. marts kl. 16.40 i Grand Teatret DOX:Justice programmet, en del af CPH:DOX.
Temaserien Justice stiller skarpt på forholdet mellem individ og stat, sikkerhed og frihed, etik og jura, samt retsstat og demokrati. Filmene følges af debatter med førende advokater, fagpersoner og filmskabere. Den åbnes med debat om, hvordan vi EU bør håndtere udfordringerne ved flygtningekrisen uden at give køb på vores retsstatsværdier og uden at kriminalisere de frivillige nødhjælpsarbejdere, der selv risikerer livet for at hjælpe flygtninge i nød.
Filmen er instruktøren Jonas Bruuns første. Den er produceret af Hansen & Pedersen Film og Fjernsyn.
Filmen følger den unge dansker Salam, der i 2016 blev arresteret og anklaget for menneskesmugling efter flere måneders frivilligt nødarbejde for utallige flygtninge ud for Grækenlands kyster. Det blev starten på en flere år lang proces.
Løsladt på kaution, men tilbageholdt i Grækenland og med risiko for en livstidsdom, kaster Salam sig i filmen ind i en ny fase af sit aktivistiske arbejde - og denne gang er det for at redde sig selv.
Efter 20 måneder er han udbrændt mentalt, fysisk og økonomisk. Da han endelig får lov at rejse, fortsætter han rundt i Europa for at tale med politikere og beslutningstagere, mens han venter på at hans sag begynder.
'Humanity on Trial' er en dramatisk og medrivende film om hvordan de så stolte europæiske retsstatsværdier er ved at skride under presset fra flygtningekrisen. For selvom Salams sag lyder utrolig, er han langt fra den eneste, der er fanget i systemet. Menneskerettighedsadvokater mener, at humanitære organisationer og aktivister bliver chikaneret og arresteret uden retsligt grundlag af myndigheder, der selv er under politisk pres.
Ved premieren i dag kan du møde filmens hovedperson, Salam Aldeen, når han sammen generalsekretær i Amnesty Denmark, Trine Christensen, udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V), lektor i migrationsstuder, Martin Lemberg-Pedersen og forsvarsadvokat Christian Dahlager, diskuterer både sin egen sag og de helt bredere perspektiver i EUs flygtningepolitik.
Aftenens vært og moderator er journalist og TV-vært, Niels Krause Kjær, der inden filmen og debatten byder velkommen ved at tage vi temperaturen på retsstaten anno 2019 sammen med direktør for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, og fhv. justitsminister og stifter af tænketanken Ret & Sikkerhed, Lars Barfoed.
Humanity on trial bliver vist igen 24. marts 2019 kl. 21.00 i Palads og den 30. marts 2019 kl. 12 i Cinemateket. Visningen den 30. marts er udgangspunkt for et stort CPH:Meetings arrangement om frivilligt hjælpearbejde. Filmen præsenteres i samarbejde med Refugees Welcome.
PRAKTISK INFO TIL PRESSEN:
Jonas Bruun står til rådighed for interview på mobil +45 50 92 19 81 eller mail jonas@hansenogpedersen.dk
I forbindelse med CPH:DOX vil det være muligt at lave aftale om et dobbelt-interview med Jonas og Salam gennem pressekontakt Lotte Lund mobil + 24 24 49 43 eller mail lolu@lottelund.dk.
Hvis du er filmjournalist eller anmelder og ikke har mulighed for at se filmen i biografen, er det muligt at få tilsendt et link. Kontakt Lotte Lund mobil + 24 24 49 43 eller mail lolu@lottelund.dk.
VISNINGER PÅ CPH:DOX:
21. marts kl. 16.40 i Grand Teatret: Verdenspremiere i forbindelse med åbning af CPH:Justice
24. marts kl. 21.00 i Palads
30. marts kl. 12.00 i Cinemateket: Visning i forbindelse med stort CPH:Meetings-arrangement om civilsamfundets rolle i flygtningekrisen.
Relevant information
Humanity on trial - trailer
https://www.youtube.com/watch?v=nU7FciL1UWI&t=5s
Hansen & Pedersen Film og Fjernsyn
https://www.hansenogpedersen.dk
CPH:Justice - en del af CPH:DOX
https://cphdox.dk/program/serier-og-temaer-2019-2/?ser=106
Pressekontakt
Lotte Lund
Pressekontakt
45-24 24 49 43