Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/05-19   -   Pressemeddelelse

Passion og hestekræfter i Nordsjælland



Lige ud til motorvejen i Lyngby er et spektakulært byggeri endelig bygget færdig. Et stort arkitekttegnet bildomicil, der rummer virksomheden Formula - den danske forhandler og importør af de italienske bilikoner Ferrari og Maserati. To unikke bilmærker der repræsenterer selve kernen af Formulas hjerte. Men det sorte skinnende hus er mere end det. De 8500 kvm er et mekka af det ypperste inden for bilkunst af øverste skuffe og emmer af passion for hårdt pumpede fuldblodsbiler til både bane og gade.

Med det nye domicil tager Formula et skridt mod at blive mere synlige og nærværende overfor danskere med interesse for specielle biler. ”Måske sælger vi ikke Folkevogne, men vi vil gerne været et sted, hvor folk virkelig føler sig velkomne. Bilerne er så unikke og smukke, at det ville være kedeligt, hvis de bare stod der og glanede i showroomet.” fortæller Formulas direktør Jesper Schak. Han fortsætter: ”Disse biler skal opleves med det blotte øje, derfor er alle altid velkomne til at kigge indenfor og mærke drømmen på tæt hold.”

Opnåelighed i et afgiftsplaget land
Selvom Formula er officiel Ferraripartner, med alt hvad det kræver af uddannede medarbejdere og faciliteter, der følger stramme retningslinjer for den slags ansvar, er Formula som sagt mere og andet end ren Ferrari. Mikkel Westergaard er direktør for Formula Leasing, og ham og hans hold hjælper med finansiering af biler indenfor en lang række eksklusive bilmærker. Mikkel Westergaard fortæller: ”Vi var med til at starte, hvad man i folkemunde kalder flexleasing, som kort fortalt gør det opnåeligt for mange danskere at køre i biler af ganske særlig karakter. Vi klarer det økonomiske indenfor egne rækker, og det betyder, at vi kan lave et mere fleksibelt leasingkoncept.”

Superbiler giver super medarbejdere
Hos Formula gør man en dyd ud af, at servicen og kompetencen afspejler de biler, de sælger. Mekanikkerne uddannes løbende hos Ferrari i Maranello og salgspersonalet er hele tiden up to speed med branchens udvikling. ”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har med biler at gøre, som mange gerne vil arbejde med, derfor kan vi tiltrække de bedste medarbejdere i landet,” fortæller Mikkel Westergaard.

Verdens bedste racingteam
Det flotte domicil er også hjemsted for Formulas eget racingteam. De rå racerbiler står parkeret midt i huset, når de ikke vrider sving på baner i hele verden, og minder alle medarbejdere om, at Formula er ægte passion. Formula Racing er ikke bare for sjov, men afslører rent faktisk et imponerende CV, hvor man både i 2017 og 2018 blev verdensmestre i den internationale Ferrari Challenge-klasse.

Sammen om Passionen
Formula er et levende bevis på, at man i Danmark kan skabe et samlingssted for mennesker, hvis hjerte banker for superbiler, GT-biler, klassiske biler og motorsport. ”Vi vil gerne understrege at passion kun er sjovt, hvis man deler den. Derfor står vi i løbet af året bag et stort antal af forskellige events. Seneste skud på stammen er Cars’N’Coffee, hvor vi på udvalgte søndage faciliterer et arrangement, hvor biltosser som os mødes til hyggeligt samvær og en uformel snak om hinandens biler. Og bare rolig, ejer man ikke en bil i denne klasse, er man selvfølgelig velkommen alligevel,” afslutter Jesper Schak.

Fakta boks:
• Årstidernes Arkitekter og arkitekt Samuel Staalgreen har tegnet Formula-domicilet, der har solceller på taget, grønt tag og regnvandsfilter til grundvand.
• Bildomicilet har en elevator, der fragter biler op til 3. sal, hvor der står et stort antal nye og klassiske biler parkeret.
• Bildomicilet har deres egen bar, der serverer god italiensk kaffe og et glas italiensk vin efter kl. 17.00.
• Formula har opstillet deres egen 100 oktans benzinstander, hvor der kan tankes højpotent energi til superbiler – også efter lukketid med kreditkort.
• Værkstedet er landets eneste officielle Ferrari serviceværksted og har seks lifte og seks teknikere, der løbende uddannes.
Se mere på formulaauto.dk og formula-leasing.dk

Billeder


Pressekontakt

Theis Gronemann
   70 23 09 01
   70 23 09 01

Firma

Formula Automobile A/S
Lundtoftegårdsvej 10
2800 Kongens Lyngby, Denmark

   70 23 09 01
   70 23 09 01

www.formulaauto.dk

Modtag nyheder fra Formula Automobile A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire