10/04-19   -   Pressemeddelelse

Kvantespring i elevers udbytte af undervisningen

Tusindvis af elever rundt i landet elsker at gå i skole. Deres lærere er nemlig begyndt at undervise på en ny måde, som giver både motiverede, selvkørende og dygtige elever, der arbejder som aldrig før. Mange af dem tager et fagligt kvantespring på kort tid.

”Med skolereformen er der kommet et øget fagligt fokus. Men det betyder ikke, at vi skal tilsidesætte elevens personlige og sociale udvikling. Mange faktorer spiller ind i forhold til børn og unges lyst og læring. Det er komplekst, men det behøver ikke at være kompliceret,” fortæller Karina Winther, som er lærer og forfatter til en ny bog om, hvordan det kan lykkes at få ro, trivsel og overskud i lyset af folkeskolereformen.

Så dygtige bliver de
”Igen og igen får jeg tilbagemeldinger om, hvordan eleverne laver langt mere, end deres lærere nogensinde har oplevet før,” fortæller Karina Winther. ”Og det er dem, som arbejder, der bliver dygtige,” fortsætter hun. To lærere fortæller, hvordan deres klasser i løbet af tre måneder havde et forspring på en hel måned i forhold til den tredje klasse på årgangen. Eneste forskel: de var begyndt at undervise på en ny måde.

Undervisningsmetoden skaber både trivsel og dygtige elever. Eleverne oplever, at de voksne har forventninger til dem. Og dét motiverer dem til at gøre deres bedste. Karina Winther fortæller, hvordan to tredjedele af eleverne i en klasse læste Gummi-Tarzan allerede i 1. klasse – og det er langt tidligere, end det vi ellers ser. Og i udskolingen stiger elevernes karakterer markant, for der er ikke længere nogen, som kan gemme sig i mængden – alle elever er nødt til at være aktive.

”Eleverne syntes faktisk, at det var rigtig sjovt at arbejde med Ugeskema,” fortæller Anja Mouritsen om sin undervisning i 9. klasse. Hun havde overtaget klassen i starten af skoleåret, hvor hendes bekymring for elevernes faglige niveau førte til en beslutning om en ny måde at undervise på. Det viste sig at være et godt valg. ”Drengene begyndte at deltage, og deres karakterer steg markant,” fortæller Anja Mouritsen begejstret.

Fra ’gider ikke’ til aktive elever
”Jeg havde en håndfuld drenge der ikke gad skolearbejdet,” fortæller Henriette Skotte Kerff, men det vendte UgeskemaRevolutionen op og ned på.

  ”Allerede efter den første uge kunne jeg mærke en positiv forandring
  – nej, faktisk allerede den første dag.”
  Henriette Skotte Kerff, lærer

Hun fik også frigivet sin tid til at tage sig af klassens dygtigste elever, efter diskussionerne med de andre elever stoppede.

”Selvom undervisningen i virkeligheden er meget styret, oplever eleverne en enorm følelse af frihed. Det får lysten og motivationen frem,” fortæller Karina Winther. Hun forklarer, at efter en kort faglig introduktion vælger eleverne selv, i hvilken rækkefølge de vil løse opgaverne i løbet af ugen, hvor de gør det og sammen med hvem. Bare de arbejder. Det giver selvkørende elever, som lærer at tage ansvar samtidig med, at de bevarer deres lyst til at lære.

Forsker giver ’thumbs-up’
Louise Klinge, der forsker i lærer-elev-relationer, fremhæver undervisningsmetoden som et fantastisk redskab til at understøtte børns oplevelser af selvbestemmelse og kompetence samt læreres nærvær.

  ”UgeskemaRevolutionen er en virkelig genial måde, hvor børnene har mulighed for
  at træffe egne valg om, hvad de fordyber sig i hvornår.”
  Louise Klinge, forsker

Allerede i 2017 skrev Danmarks Evalueringsinstitut, at metoden ifølge skolerne skaber mulighed for at arbejde med undervisningsdifferentiering, inklusion og klasseledelse.

Elever laver skolearbejde af lyst
Selvom eleverne ikke har lektier for med den nye undervisningsmetode, må de gerne tage opgaver med hjem, og det er der mange, der gør – bare fordi de har lyst. Selv i 7. klasse, hvor det ellers kan være svært at motivere eleverne. Karina Winther fortæller, at hun ofte hører fra lærere, at deres udfordring er at skaffe materiale nok, så meget laver eleverne.

Både de yngste og de ældste elever giver udtryk for, at de godt kan lide arbejdsformen, og at de savner det, når de skal lave noget andet.

  ”Det er meget sjovere nu, hvor vi har Ugeskema.”
  Elever fra 3. klasse

”Jeg har en følelse af, at det er mig, der driver det. Det har man ikke, hvis det er lærerens mål,” forklarer Mads Satvik Klinke. Han har arbejdet med Ugeskema i de første år af sin skoletid. I dag går han på gymnasiet, og noget af det, han fremhæver, er, at han hele tiden vidste, hvor han var på vej hen, og hvad han skulle lære. ”Det ville gøre en kæmpe forskel, hvis vi havde forsat med at arbejde på den måde,” fortæller han.

Viden omsættes til praksis
Ønsket om at tage eleverne alvorligt og udfordre hver af dem, der hvor de er, har altid ligget Karina Winther på sinde. Samtidig udspringer ideen af et ønske om at bevare elevernes lyst til at lære, sådan som det fremgår af folkeskoleloven.

Da hun startede som lærer i folkeskolen for snart 20 år siden, var der ingen, som kunne pege på, hvordan det var muligt at føre alle teorierne fra læreruddannelsen ud i livet. Derfor udviklede hun UgeskemaRevolutionen, som hun selv har praktiseret gennem mange år med op til 28 elever i klassen. Nu kommer det tusindvis af elever og lærere til gode.

Relevant information

Få det hurtige overblik over undervisningsmetoden
https://ugeskemarevolutionen.dk/foraeldre-orientering/

Få ro, trivsel og overskud i lyset af folkeskolereformen
https://ugeskemarevolutionen.dk/i-lyset-af-folkeskolereformen/