07/05-19
-
Pressemeddelelse
Søg efter alt i maskiner med mobilen
Hos Altimaskiner gøres tingene anderledes, og med lanceringen af en ny og mere brugervenlig hjemmeside er kursen sat mod at blive landets bedste og mest besøgte markedsplads for maskinsalg.
Altimaskiner.dk er allerede i dag en af Danmarks førende markedspladser for salg og leje af nyt og brugt udstyr indenfor kategorier som Transport, Industri, Entreprenør, Landbrug, Have, vej, park og skov samt Værktøj og byggematerialer.
Nu relanceres hjemmesiden i en mobilvenlig version og med en masse nye funktionaliteter og services til både annoncører og brugere.
Hjemmesidens nye søgefunktion er designet med et stort forgreningsnet, så brugerne nemt og overskueligt kan søge på specifikke produkter indenfor køb eller leje, nyt eller brugt udstyr og bestemte mærker.
’Vi har gjort det nemmere for virksomhederne at komme i gang med salg eller udlejning af materiel og især har vores nye søgefunktion betydet, at brugerne med få klik kan finde frem til de produkter, som de søger’, forklarer Martin Bernhard, der står bag Altimaskiner.dk.
Annoncørerne ejer egen data
Filosofien hos Altimaskiner.dk er at markedspladsen skal være sælgers og købers marked. Det vil sige, at overskueligheden er i højsædet. Alle varer på markedsplatformen skal have påført en pris, og med et enkelt klik kan annoncøren kontaktes via mail eller telefon. De viste priser er med til at øge gennemsigtigheden i forholdet mellem sælger og køber.
Altimaskiner.dk arbejder konstant på at sætte annoncøren i centrum, og på især et punkt går Altimaskiner.dk imod strømmen. Det er når det gælder annoncørernes ejerskab af egne data.
På Altimaskiner.dk kan annoncørerne oprette en profil med tekst, billeder og link til eget website. It-systemet bag Altimaskiner.dk genererer automatisk en XML-fil, som ved deling linker direkte til et e-katalog med alle de varer, som kunden har sat til salg.
E-kataloget kan benyttes på kundens egen hjemmeside, hvilket alt sammen er noget, som er med til at skabe synlighed og brande den enkelte annoncørs forretning.
Ifølge Martin Bernhard er det et vigtigt konkurrenceparameter overfor annoncørerne at deres data ikke bindes til Altimaskiner.dk.
’For os er det helt afgørende at yde en retfærdig og god service overfor annoncørerne. Det gør vi bl.a. ved at lade dem bruge deres egen data som de ønsker. De kan endda dele data-oplysningerne med andre markedsplatforme. Det blander vi os ikke i’, forklarer Martin Bernhard.
Altimaskiner.dk har 30.000 unikke brugere og har eksisteret siden 2010. I forbindelse med relanceringen af Altimaskiner.dk i en version 2.0 tilbydes alle nye brugere, både forhandlere, virksomheder og private, en 4 ugers gratis prøveperiode med mulighed for at oprette annoncer.
Pressekontakt
Martin Bernhard
+45 35 81 83 82
+45 51 37 37 99