16/04-19
-
Pressemeddelelse
Kildemoes A/S vælger odenseansk bureau til ny digital strategi
Kildemoes A/S har i over 70 år bidraget til at få liv og bevægelse ind i danskernes liv. Tiderne ændrer sig, og for at kunne følge med på det digitale marked var det tid til at få udviklet en ny digital strategi.
Kildemoes A/S vil endnu engang være et superbrand
Når man kigger rundt i gadebilledet og på cykelstierne, er det ikke til at komme uden om, at Kildemoes A/S er et populært cykelmærke. For mange er det danske brand lig med kvalitet, funktionalitet og lækkert design, og det er lige præcist det, Kildemoes A/S vil være et synonym for.
I en tid, hvor stadig mere handel og informationssøgning foregår over internettet, er det vigtigt at kunne følge med på det digitale marked. Derfor er det helt essentielt at satse på fuldendte og skræddersyede digitale strategier. Det er lige præcist det, Kildemoes A/S har valgt at gøre.
"Hos Kildemoes A/S har vi et stort ønske om at optimere vores digitale strategi og indsats på vores forskellige kommunikationskanaler. På den måde står vi endnu stærkere og kan slå vores kendte og stærke brand fast i folks bevidsthed.
Kildemoes har siden 1942 leveret cykler til danskerne, været en del af danskernes hverdag og bidraget til et liv i bevægelse. Kildemoes er det eneste cykelbrand i Danmark, som 2 gange er hædret med titlen 'Superbrand', hvilket markerer brandets impact og kvalitet.
Vi ser frem til et spændende og udbytterigt samarbejde med OnlinePlus, som allerede nu har givet os en grundig introduktion og vejledning. OnlinePlus har fra starten været ærlige, gennemsigtige, professionelle og personlige i deres kommunikation. Vi føler os i trygge hænder og er klar til den digitale rejse,” udtaler Flemming Chrone Rasmussen, Adm. Direktør/CEO Kildemoes A/S.
Et spændende samarbejde forude
De første skridt i Kildemoes digitale strategi er taget. Allerede nu ser det ud til, at det bliver en lærerig og spændende proces, som bliver interessant at følge med i.
”På grund af min egen entusiasme overfor cyklingens univers, ser jeg meget frem til dette samarbejde på både et personligt og professionelt plan, og jeg er sikker på, at det bliver givtigt for begge parter. Vi glæder os til at hjælpe Kildemoes A/S tilbage til den status som superbrand, de havde for 10 år siden. Og vi er stolte af at kunne byde endnu et superbrand velkommen til OnlinePlus. I dag løfter vi opgaver for blandt andet UNICEF, WWF og Audi, og vi glæder os til at tilføje endnu et stort brand til vores kundeportefølje,” siger Jimmy Vejlemark, Partner & CMO i OnlinePlus ApS, om det kommende samarbejde.
Relevant information
OnlinePlus - Webbureau i Odense
https://www.onlineplus.dk/
Læs mere om Kildemoes her
https://www.kildemoes.dk/
Pressekontakt
Jimmy Vejlemark
70221144
26119988
Firma
OnlinePlus
Rugårdsvej 103 D
Odense C,
Danmark
70221144
26119988
www.onlineplus.dk