Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/05-19   -   Pressemeddelelse

Webbureauet OnlinePlus udvider og åbner kontor i Skanderborg



Efter 8 år i branchen med hovedsæde i Odense udvider webbureauet OnlinePlus med en ny afdeling i Skanderborg.

OnlinePlus er et full-service webbureau med speciale i skræddersyede digitale løsninger. Med base i Odense dækker webbureauet hele Danmark, og i dag skaber de resultater for blandt andet Kildemoes, UNICEF og Semler Group.

Det odenseanske webbureau har i dag 30 ansatte, der dagligt sidder med opgaver inden for webdesign og online marketing. Nogle af de vigtigste nøgleord for OnlinePlus er nærvær og tilstedeværelse hos deres kunder, hvorfor udvidelsen til Skanderborg er et naturligt skridt at tage.

”Vi ønsker at være tæt på vores kunder i Jylland, og Skanderborg er den helt rigtige beliggenhed for vores nye kontor,” udtaler Jeppe Majgaard, direktør for OnlinePlus.

”Det er ikke kun kunderne, OnlinePlus vil være tættere på. Til dagligt samarbejder vi med hostingselskabet Zitcom, og vi er en af DanDomains største samarbejdspartnere. Begge virksomheder har deres base i Skanderborg, og med den nye afdeling i Skanderborg kommer vi til at kunne være i endnu tættere samarbejde med Zitcom og DanDomain, ”udtaler Jeppe Majgaard.

Edith Gosvig i spidsen for ny afdeling

I spidsen for den nye Skanderborgafdeling kommer den lokalt engagerede drivkraft Edith Gosvig til at sidde. Edith Gosvig har en baggrund som salgschef for UgeBladet Skanderborg, men efter 8 år i den stilling var det tid til at søge nye udfordringer.

”Jeg har længe haft et ønske om at arbejde mere digitalt. At det så samtidig med fortsat kunne være en del af Skanderborg, er helt perfekt for mig. Et samarbejde med OnlinePlus kunne indfri dette, og så kender jeg også selskabet og folkene bag,” fortæller den nye salgschef for OnlinePlus’ Skanderborgafdeling, Edith Gosvig.

For OnlinePlus var det vigtigt, at den nye salgschef skulle have lokalt kendskab og en god portion erfaring med sig i bagagen. Og med Edith Gosvigs ekspertise og lokale engagement er ledelsen i OnlinePlus slet ikke i tvivl om, at hun er den rigtige til at udgøre den daglige ledelse i Skanderborg.

”Planen med vores lokation i Skanderborg er at opbygge en afdeling af kompetente og passionerede rådgivere inden for hjemmesider, webshops og online markedsføring såsom SEO, Google Ads, Facebook, LinkedIn med mere. Vi glæder os til at være endnu tættere på vores kunder i det jyske og hjælpe flere virksomheder med deres digitale strategi,” fortæller Jeppe Majgaard, direktør i OnlinePlus.

Ny afdeling åbner op for nye muligheder

Den nye afdeling af OnlinePlus i Skanderborg åbner officielt d. 1. maj 2019, og det etablerede webbureau kan allerede nu se de mange muligheder, den nye afdeling fører med sig. Både direktør Jeppe Majgaard og den nye salgschef, Edith Gosvig, ser frem til det nye samarbejde, og de glæder sig til at komme i gang med at skabe gode resultater for endnu flere kunder i Jylland.


Relevant information

Webbureau i Odense
https://www.onlineplus.dk/hjemmeside/prisvenlig-hjemmeside/


Billeder


Pressekontakt

Jimmy Vejlemark
  70221144
  26119988

Firma

OnlinePlus
Rugårdsvej 103 D
Odense C, Danmark

  70221144
  26119988

www.onlineplus.dk

Modtag nyheder fra OnlinePlus på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater