Tekst: |
Hos belysningseksperterne i LumenLight ApS, der markedsfører en række udendørs og indendørs løsninger til flere brancher, mærker man den stigende interesse for at indtænke belysningen tidligere i designfasen, når en ny butik skal indrettes. - I dag kan vi levere løsninger, hvor belysningen kan tones i flere farver og et utal af varmenuancer, så man får lige det udtryk, man ønsker i butikken. Herudover er driftsomkostningerne ekstremt lave i forhold til de tidligere generationer af spots, der i øvrigt også udviklede meget varme og derfor ofte krævede mere ventilation i lokalet, end man behøver i dag, understreger Peter Aaløse. |