Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/06-19   -   Pressemeddelelse

Jackie Phillip 45 år: Advokat, livsnyder & humanist



Advokat Jackie Phillip fylder 45 år som både ejer af moderne advokatvirksomhed, ejendomsformidler og -developer i det blomstrende Marbella i Spanien og velgører for både Røde Kors Klub 10, FMKB, Coolunite, Copenhagen Chrarity Week og Mandela Bangle.

“Jeg er klassisk med et twist - som advokat af den klassiske skole på den hårde måde, hvor alle kompetencer tilegnes gennem hårdt arbejde, og man skal fortjene enhver anerkendelse. Tilsat det twist jeg selv har skabt, da jeg besluttede at etablere min egen virksomhed på et mere moderne grundlag for snart 10 år siden, hvor måden vi rådgiver og servicerer vores klienter er langt mere progressiv og ledelsesstilen afslappet og i øjenhøjde,” siger advokat Jackie Phillip.

Jackie Phillip blev student fra Marselisborg Gymnasium i 1993 og gik derpå videre til jurastudiet og blev senere advokatfuldmægtig hos Bech-Bruun Advokatfirma (Philip & Partnere). Det lå i kortene, at Jackie Phillip skulle være meget ung partner hos et af Danmarks ældste og største advokatfirmaer Philip & Partnere (nu Bech Bruun), hvortil han blev håndplukket af en af Danmarks store advokat-profiler Advokat Mogens Gaarden, som Jackie Phillip arbejdede tæt sammen med i fire år. Men i stedet valgte han at starte sin egen advokatvirksomhed.

“Jeg grundlagde mit eget, fordi man sagtens kan skabe et advokatvirksomhed, som er den skarpeste, hurtigste og mest professionelle og samtidigt være i øjenhøjde med et ungt, dynamisk medarbejderteam og skabe resultater for klienterne med et moderne mindset. Jeg ønsker at gøre op med advokatstandens kongementalitet og utilgængelighed,” siger Jackie Phillip.

Så han startede fra bunden og åbnede sin egen advokatvirksomhed i mondæne lokaler i Amaliegade, hvor der langsomt blev råd til den indretning og stemning, som klienterne møder i dag efterhånden som virksomheden vækstede. Klassisk med et tvist - seriøst og professionelt, men moderne, velkommende og cool.

Snart fylder Jackie Phillip & Co Advokatfirma 10 år med speciale i Corporate Law - erhvervsrådgivning til små og mellemstore virksomheder bl.a. bestyrelsesarbejde, tvister, omstrukturering, virksomhedens CSR politik, bank- og finansieringsret, lejeret, handel med fast ejendom – og møderet ved Højesteret fra 2020. Endvidere har kontoret, qua Jackie Phillips massive erfaring i bestyrelsesarbejde gennem en årrække, etableret sin egen bestyrelsesuddannelse BOARD INSTITUTE, tilegnet selvstændige og bestyrelseskandidater. Der er netop på kontoret ansat en direktør, Sarah Ib, der nu står i spidsen for hele uddannelsesdelen.

M21 & cocktails
Ved siden af advokatvirket driver Jackie Phillip et investeringsselskab, og har sideløbende også etableret sig som investor i en stribe af Københavns mest progressive og mondæne cocktailbarer; 1105, 1656, Mau Mau og At Dolores i selskab med blandt andet Lars Hjortshøj og natklub-teamet Simon Frank & Simon Lennet.

Han er også hyppig gæst i - og har en forkærlighed for - Marbella, Spanien, hvor hans ”Second home” ligger. Han har en halvpart som medindehaver af M21 (Marbella21), som han grundlagde sammen med sin partner Martin Juncher i 2016, efter henvendelser fra eksisterende kunder og netværk, der bad om hjælp til at købe fast ejendom i Marbella. M21 har gjort det til sin metier at matche kunderne med den rette feriebolig ved at fokusere på individuelle behov og livsstil, et unikt udviklet koncept for købere.

Endvidere ejer han CSR Invest, hvor han, med Søren Gade og Julie Zangenberg som bestyrelsesmedlemmer, har været med til at grundlægge et landbrugsprojekt i Nicaragua, og er medejer af CattleNic, som er en aktiv investering i kvæg, hvor der samtidigt med er stort fokus på det sociale fundament for de lokale arbejdere og deres børn. Søren Gade og Jackie Phillip mødte hinanden gennem velgørende arbejde i organisationen Støt Soldaterne & Pårørende, hvor Jackie Phillip var bestyrelsesformand i en årrække.

Humanist med drivkraft
Gennem de seneste 5 år har Jackie Phillip som ambassadør for Familier Med Kræftramte Børn (FMKB) igennem en årlig charity middag, afholdt på hans egne steder og Geranium, samlet store millionbeløb ind til velgørenhed. Endvidere er han ambassadør for Røde Kors og bidrog via Råde Kors Klub10 i år 2017/2018 til at samle over 2,2 mio. kr. ind til Røde Kors hjælpearbejde.

Via Copenhagen Charity Week er han ambassadør for Kirkens Korshær, Dansk Flygtningehjælp, Redbarnet og Alzheimerforeningen, hvor der i den netop afholdte Copenhagen Charity Week 2019 blev samlet 339.000 kr. ind.

Endvidere er Jackie Phillip ambassadør og gør et stort frivilligt arbejde for Nelson Mandela Bangle & Library Project. Han går ind for at læring er en af vejene ud af fattigdom, og det faktum at 90 % af skolerne i Sydafrika ikke har et bibliotek og der bare ikke findes bøger på skolerne, lægger ham for brystet at der laves om på.

Jackie Phillip er netop tiltrådt som ambassadør for Coolunite, som er er en børnefond, etableret af Jacob Risgaard. Han er i tråd med fondens fundats, der ønsker en høj grad af gennemsigtighed i fondens arbejde. Fonden er nemlig af den overbevisning, at velgørenhed skal gå til dem, der har brug for det, og at de indsamlede beløb skal gå direkte til børnene og ikke administration, markedsføring eller lobbyarbejde. Dermed kan CoolUnite fokusere på at samle penge ind til børn, der på den eller anden måde har det svært.

Senest kørte Jackie Phillip penge ind via hans virke som professionel racerkører til Ræs Med Hjertet i forbindelse med Classic Car Race i Århus i maj.

Relevant information

Jackie Phillip
https://www.jackie-phillip.dk/

Læs mere om bestyrelsesuddannelsen
https://www.jackie-phillip.dk/bestyrelsesuddannelse

Video om bestyrelsesuddannelsen
https://youtu.be/V6wuYSC2XmE


Billeder


Pressekontakt

Jackie Phillip
Advokat
   31 31 00 10

Firma

Jackie Phillip
Den Collinske Gård, Amaliegade 9
1256 København K., Danmark

   31310010

https://www.jackie-phillip.dk/

Modtag nyheder fra Jackie Phillip på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater