Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/07-19   -   Pressemeddelelse

Sådan indretter du din have med vand og skaber en skøn oase



Når du indretter din have med vand, skaber du mange nye muligheder for at bruge haven, til glæde for børn og barnlige sjæle, for dyrelivet, for dine planter og for klimaet. To ’vand-eksperter’ fra Bauhaus giver dig her deres bedste råd til at indrette med vand.

Børn og vand = det perfekte match i sommervarmen
Vand og børn er en perfekt kombi i sommervarmen. Du er helt sikker på mange timers skrig, skrål og glæde, hvis du sørger for vand at lege med. Det gør du nemt med den klassiske havevander, som ungerne løber igennem, eller du kan flotte dig med det helt store oppustelige badeland med rutschebaner og klatrevæg – eller måske en decideret swimmingpool med plads til hele familien?

Vand i haven kan også være en mere rolig fornøjelse. Med et ude-spa eller et vildmarksbad er der lagt op til forkælelse og afslapning – og ikke kun om sommeren! Du kan nyde de beroligende bobler hele året rundt i selskab med familie og venner.

”Et udespa behøver ikke være en kæmpe investering. I Bauhaus kan du få et oppusteligt udespa fra omkring 4.000 kr. Og du kan få luksusudgaven med plads til 8 personer, undervandslys, vandfald, massage og musikanlæg til 75.000 kr. – og så har vi selvfølgelig alt derimellem,” siger produktgruppechef Vickie Dahl Matzen.

Skab en smuk have med vand – til glæde for både dyr og mennesker
En anden af Bauhaus’ vandeksperter Holger Jepsen fortæller, hvordan vand i haven kan skabe hygge og tiltrække masser af insekter, padder og fugle – og virker beroligende at se på og lytte til:

”Du kan få et smukt vandmiljø med meget få virkemidler. Alt du skal bruge er en murerspand, som du graver ned eller en flot trætønde, du planter til med vandplanter. De vokser i netkurve eller stofposer, som forhindrer jorden i at flyde ud og forurene vandet. Variér planterne, så du har høje græsser og flydende planter sammen.”

Du kan også indrette en naturligt udseende dam med planter og bløde kanter – det gør du nemmest ved at grave et formstøbt bassin ned og plante det til med smukke vandplanter. Eller du kan gå efter et minimalistisk og stringent spejlbassin med skarpe kanter i sten. Smukt når solen spejler sig i vandet.

Sådan får du succes med havedammen
”Havedammen skal placeres i delvis skygge. Planterne har brug for en del sol, mens solen forringer vandkvaliteten med varmt og iltfattigt vand. Placer ikke havedammen direkte under træer eller buske – blade i vandet forringer også vandkvaliteten,” siger Holger Jepsen og fortsætter:

”I en havedam har du brug for pumper og filtre til at ilte vandet og skabe vandcirkulation og eventuelt damsugere, der fjerner skidt og snavs. Vælger du at benytte kemiske midler til at holde havedammen ren med, så tænk på at vælge kemi, der er skånsomt mod naturen og dyrelivet. Gå fx efter vores miljømærke Pro Planet, der sikrer dig det grønne valg.”

Sikkerhed
Har du vand i haven som pool eller havedam, skal du have styr på sikkerheden. Stejle kanter og dybt vand kan være fatalt for både mindre børn og dyr. Sørg for at din havedam har et lavvandet område i kanten og at kanterne skråner udad. Har du pool eller badebassin stående i haven, skal du sørge for at have mindre børn under opsyn hele tiden.

Billeder


Pressekontakt


Firma

BAUHAUS
Anelystparken 16
8381 Tilst, Danmark

  87423879

www.bauhaus.dk

Modtag nyheder fra BAUHAUS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater