Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/09-19   -   Pressemeddelelse

BAUHAUS Gladsaxe fylder hylderne op og ansætter 125



12.500 m2 er kommet under tag på Turbinevej i Gladsaxe, og BAUHAUS´ logo viser vej og byder velkommen til de mange lastbiler, der løbende tjekker ind med inventar og fylder de mange kvadratmeter op med 120.000 varenumre indenfor værktøj, malervarer, el-artikler, VVS, fliser, opbevaringsløsninger, gulvbelægning, træ og bygningsartikler, lamper, isenkram, planter og haveartikler.

Ledergruppen har været i fuld gang med at gennemgå mod 1.000 ansøgninger hen over sommeren, og de 125 medarbejdere, der er valgt ud, er nu klar til oplæring. BAUHAUS Gladsaxe åbner dørene for kunderne til efteråret og indtil da, er der nok at se til:

- Vi er i fuld sving, og vi glæder os til at modtage kunderne, siger varehuschef Claus Liboriussen.

Vi VIL være de bedste på service og kundeoplevelse
Alle afdelingschefer er ansat, og salgspersonalet begynder deres træning i september. De skal være skarpe på deres nye fagområde, it-systemerne og den særlige måde, de skal arbejde på i BAUHAUS.
De skal nemlig være klar til at rådgive håndværkere og private gør-det-selv folk om deres projekter og til at yde Danmarks bedste kundebetjening, siger varehuschefen:

- Kunderne skal have en super oplevelse, og vi VIL være førende på service og kundeoplevelse indenfor vores branche, så vi har lagt vægt på at finde medarbejdere, der er smilende, udadvendte og servicemindede. Dér går vi ikke på kompromis. Det er både sælgerne, servicemedarbejderne og kassepersonalet, der skal klædes på til at servicere kunderne. Ud over at kunne rådgive fagligt korrekt skal de også vide, hvordan kunden lejer en trailer, kunne informere om vores mange forskellige servicetilbud og i det hele taget kunne svare på alt – eller hurtigt finde den medarbejder, der kan hjælpe kunden videre.

De nye medarbejdere skal være eksperter på deres fagområde
Der er mange lokale blandt de ansatte og mange håndværkere.

- Vi har især fokuseret på at finde personer med en høj tolerance og menneskelig forståelse. De næste måneder kommer de gennem BAUHAUS’ uddannelsesforløb, hvor de bliver oplært i deres fagområde, så de bliver eksperter på deres felt og kan levere kvalificeret rådgivning til både private og professionelle kunder, siger Claus Liboriussen og fortsætter:

- Har de en særlig faglighed i forvejen, er det selvfølgelig en ekstra bonus, men vi sørger for, at alle medarbejdere kender vores produkter til bunds, så de kan hjælpe kunderne videre med sparring og rådgivning. Derfor arrangerer vi temadage med leverandørerne i løbet af sensommeren, og de enkelte afdelinger tager på virksomhedsbesøg og bliver kloge på deres fagområder og produkter.

Det nye byggevarehus i Gladsaxe bliver på 12.500 m² og ligger på Turbinevej 4 i Søborg.

Billeder


Pressekontakt

Claus Liboriussen
Varehuschef Gladsaxe
  76 752 480
  26 371 169

Firma

BAUHAUS
Anelystparken 16
8381 Tilst, Danmark

  87423879

www.bauhaus.dk

Modtag nyheder fra BAUHAUS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater