24/02-20
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
BAUHAUS Tilst fejrede kåringen som ’Årets byggevarehus’ 
              
        
            
              BAUHAUS Tilst fejrede i weekenden titlen som ’Årets BAUHAUS’ med en stor fest for alle medarbejdere, hvor de blev opvartet af varehuschefer fra de øvrige 17 byggevarehuse. Og vinderne kunne roligt give den gas til festen, for kolleger fra de omkringliggende byggevarehuse åbnede varehuset i Tilst dagen efter. 
        
            Gennem 2019 har de knap 70 medarbejdere knoklet for at skabe den højeste kundetilfredshed og det bedste resultat, fortæller salgsdirektør Palle Johansen:
- Den nye varehusledelse i Tilst har skabt et vinderhold! De er et godt samarbejdende team og er super kolleger med et fantastisk sammenhold. Det har medført en virkelig høj kundetilfredshed hos byggevarehusets kunder, som gør, at Tilst bliver årets vinder.
God medarbejdertrivsel fører til god kundeservice
Varehuschef i Tilst, Brian Fonnesbæk, fortæller om en målrettet indsats for at blive Årets BAUHAUS:
- Vi er gået målrettet efter det hele året, så da vi endelig kunne kalde os for årets byggevarehus, var det helt fantastisk! Det er en kæmpe holdindsats, der ligger til grund for det – vi har et fantastisk team af medarbejdere, og vi har gjort det sammen. 
Gennem mere end ti år har de 18 BAUHAUS byggevarehuse dystet venskabeligt med hinanden. Hver måned fejres månedens byggevarehus med morgenmad til medarbejderne, kvartalets vinder får en pølsevogn ud til frokost, og årets vinder får altså en stor fest for alle medarbejdere. 
      
      
            
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                          
              Anne Wormslev Jacobsen
                              Kommunikations- og marketingkoordinator
                                              87 423 875
                                        
                                    
                          
              Brian Fonnesbæk
                              Varehuschef i Tilst
                                              89 449 180
                                        
                   
      
      
        
        Firma
        
        BAUHAUS
        Anelystparken 16
        8381 Tilst,
                  Danmark
        
        
                  
  87423879
                
                  
          
www.bauhaus.dk